Annonce
Erhverv

Virksomheden Seimei begæret konkurs

Foto: Anders Knudsen/arkiv

Direktør Allan Feldt mener ikke, det var nødvendigt at begære Nakskov-virksomheden konkurs og oplyser, at flere interesserede købere har meldt sig.

Nakskov-virksomheden Seimei, der producerer økologiske drikkevarer, og under coronapandemien omlagde produktionen til også at producere håndsprit, er blevet begæret konkurs.

Forlydenderne om konkursen har kørt i et par dage, og fredag kort før middag bekræfter direktør Allan Feldt konkursbegæringen. Han fortæller, at han er både ked af det og frustreret over situationen.

- Det er vores finansielt meget stærke partner SPG International ved Susanne Gjørup, der har begæret Seimei konkurs. Jeg og min hustru Mette har kæmpet imod denne beslutning, men kunne ikke forhindre den, da SPG også er kreditor i selskabet via et almindeligt lån.

- Jeg mener ikke, at det var den rigtige beslutning, da selskabet ikke var insolvent, men blot manglede likvider, og jeg var i gode dialoger med flere nye investorer. Dialoger, som endnu ikke var afsluttet, og som bestyrelsen var fuldt ud informeret om og involveret i, skriver Allan Feldt blandt andet i en mail til Folketidende.

Han fortæller videre, at man var på nippet til at ville sælge en af virksomhedens ejendomme, men i stedet endte det med en konkursbegæring.

- En samlet bestyrelse besluttede onsdag i sidste uge at sælge en af vores ejendomme, og alle papirer var udfærdiget og klar onsdag - begge ejendomme er ubelånte - men det salg nægtede SPG International senere samme dag at gennemføre og i stedet insistere på konkursbegæringen, hvilket nu medfører store tab for vores kreditorer.

- Et salg af ejendomme kunne have forhindret disse tab, da virksomheden i stedet kunne have valgt at lukke ned solvent, skriver Allan Feldt.

Men selvom der altså nu er indgivet en konkursbegæring, er det ikke sikkert, at det er endegyldigt slut med Seimei og virksomhedens Wish-produkter.

Ifølge Allan Feldt arbejdes der på at sælge den til en ny ejer, så arbejdspladserne kan bevares.

- Der er flere interesserede købere til virksomheden, og flere har også allerede været forbi og se på den. Så det er jeg meget glad for, men de kan jo også gøre deres livs handel. Jeg deltager også gerne i den videre rejse med virksomheden.

- Jeg håber derfor, at et salg kan gennemføres allerede i næste uge, så vores kunderelationer og dermed arbejdspladser kan bevares, skriver han.

Allan Feldt fortæller videre, at nye ordrer til både Salling og Dagrofa skulle starte op i denne måned. Virksomheden skulle også have deltaget på verdens største fødevaremesse Anuga, der begynder i Köln i morgen lørdag, men det har konkursen også sat en stopper for.

- SEiMEi var en CSR-virksomhed, der har hjulpet mange mennesker. I sidste uge blev vi igen indstillet til en pris - denne gang var det integrationsprisen på Lolland. Jeg og min hustru etablerede og gik ind i virksomheden for at skabe noget godt for lokalsamfundet i Nakskov og på Lolland og via salget indsamle penge til velgørenhed.

- Jeg vil gerne undskylde overfor alle dem, der nu lider et tab, og til medarbejderne, der nu mister deres arbejde. Jeg har ikke været dygtig nok, og jeg bebrejder naturligvis mig selv.

- Jeg havde dog aldrig troet, at en partner med så mange penge på bankbogen, ville vælge den feje og unødvendige konkurs og dermed sende regningen for egne fejl videre til kreditorerne, lyder det fra Allan Feldt.

Seimei har 12 medarbejdere.

  • Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes