VK's reform af efterløn og folkepensionsalder giver en fair fordeling af pensionsperiode mellem generationerne
VK-regeringens reformaftale med Dansk Folkeparti og de Radikale om efterløn og folkepension forbedrer ikke kun Danmarks økonomiske holdbarhed.
Den styrker også troværdigheden i pensionspolitikken og giver en bedre og mere retfærdig fordeling af pensionsperioder mellem generationerne.
Det mener de økonomiske vismænd, der i deres forårsrapport har set reformaftalen efter i sømmene.
- Aftalen om en tilbagetrækningsreform indebærer et mere fremtidssikret pensionssystem, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.
Han uddyber:
- Aftalen forbedrer den finanspolitiske holdbarhed og fører til en mere fair fordeling af pensionsperioder på tværs af generationer.
- Det er en kvalitet ved aftalen, at justeringer i efterløns- og pensionsalder kommer hurtigt og er fastlagt konkret af et nuværende folketingsflertal.
Reformaftalen fremrykker tidspunktet fra, hvornår pensionsalderen skulle justeres og barberer efterlønsperioden ned fra fem til tre år.
I Velfærdsaftalen fra 2006 skulle justeringerne i pensionsalderen først begynde i 2019, og efterlønnen var fortsat fem år.
- Det tilgodeså i høj grad nuværende generationer på bekostning af fremtidige, og en utroværdig stor del af tilpasningen var overladt til fremtidige folketingsflertal, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Reformaftalen mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale gør, at pensionsalderen kommer mere i overensstemmelse med den stigende levealder, påpeger vismændene.
De nævner som eksempel, at en 60-årig i dag kan forvente at leve 2,7 år længere end i 1995.
/ritzau/