Annonce
Femern

Inflationen kan presse Femern-projektet

Stigende inflation kan presse økonomien i Femern-projektet. Foto: Femern A/S
Den stigende inflation og de stigende råvarepriser kan gøre tunnelbyggeriet dyrere og i sidste ende betyde, at billetpriserne skal hæves.

FEMERN BÆLT: Hos Femern A/S skæver man i øjeblikket med en vis bekymring til udviklingen i verdensøkonomien. Renten stiger, inflationen stiger, og priserne stiger.

Det kan få betydning for byggeriet, der - inklusive reserver på knap 10 milliarder kroner til uventede udgifter - har et anlægsbudget på 55,1 milliard kroner.

”Størst usikkerhed er knyttet til inflationen, særligt set i lyset af krigen i Ukraine og de afledte internationale sanktioner mod Rusland. Den stigende inflation og prispres vil påvirke størrelsen af årets investeringer som følge af prisudviklingen på råvarer generelt og i særdeleshed på stål og energi.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den stigende inflation og prispres vil påvirke størrelsen af årets investeringer som følge af prisudviklingen på råvarer generelt og i særdeleshed på stål og energi.

Årsrapporten fra Femern A/S

Sådan skriver Femern A/S i sin nyligt offentliggjorte årsrapport.

Her slås der dog også lidt optimistisk koldt vand i blodet. En optimisme, der knytter sig til et håb om, at stigningen i inflationen er midlertidig.

”En midlertidig stigning i inflationsniveauet vil på nuværende tidspunkt ikke påvirke økonomien i de planlagte investeringer”, står der således i ledelsesberetningen, som dog også forholder sig til en situation, hvor problemerne ikke er midlertidige:

”En eventuel mere permanent forøgelse i prisniveauet vil forventeligt blive afspejlet i både anlægsomkostninger og brugerbetaling af infrastrukturen.”

Med andre ord: Hvis de højere priser holder ved, vil tunnelprojektet blive dyrere. Og da tunnelen er brugerfinansieret, vil det betyde, at de rejsende vil skulle betale mere for en billet.

Væsentlige risici

Men der er også andre forhold, der kan skabe problemer.

Femern A/S har således identificeret ”en række væsentlige risici”, står der.

Hvad disse risici mere præcist består i, fremgår ikke, ud over at det eksempelvis kan være fejl i anlægsprocessen, krav fra entreprenørerne eller nye krav fra myndighederne.

Men i ledelsesberetningen står der:

”En effektiv og rettidig håndtering af disse risici er betydningsfuld for den samlede målopfyldelse, herunder særligt for så vidt angår anlægsfasens aktiviteter samt anlægsbudgettets overholdelse. Risiciene ændrer løbende karakter og væsentlighed afhængig af projektets udvikling og entreprenørernes arbejder. Der foregår derfor en kontinuerlig evaluering af udviklingen i risici.”

Af ledelsesberetningen fremgår det også, at Femern A/S venter på en afgørelse på sagen om gravearbejdet i farvandet på den tyske side.

Her er nogle stenrev, som er omfattet af den tyske naturbeskyttelseslovgivning, og to tyske ngo'er har klaget over den dispensation, Femern A/S har fået af myndighederne i Slesvig-Holsten til at grave på stedet.

"Femern A/S er i samarbejde med selskabets tyske advokater forberedt på at håndtere klageprocessen. En afgørelse ventes i løbet af 2022", står der i beretningen.

  • Stigende inflation kan presse økonomien i Femern-projektet. Foto: Femern A/S
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet