Seniorjobordningen er besværlig, ressourcekrævende og nedsætter effektiviteten i kommunerne.
Sådan lyder kritikken fra Kommunernes Landsforening (KL), nu da antallet af seniorjob, ifølge en ny opgørelse fra KL i Politiken, er tredoblet på blot tre måneder - fra knap 600 i december til 1840 i februar som følge af dagpengereformen.
Men kommunerne kan kun klandre sig selv, hvis de ikke får det bedste ud af ordningen. Det mener man i Ældre Sagen.
- Det er jo ikke fordi, kommunerne er fuldstændigt handlingslammede i forhold til, hvor mange der søger om seniorjob, siger seniorkonsulent og økonom i Ældre Sagen, Peter Halkjær.
Kommunerne står nemlig selv for den beskæftigelsesfremmende indsats, når det kommer til helt ordinære job, siger Peter Halkjær:
- Derfor er det jo oplagt, at kommunerne gør mere for at få seniorerne ud i ordinære job, inden de mister dagpengene.
Seniorjobordningen sikrer et job til de langtidsledige ældre, som er mindre end fem år fra efterlønnen, og samtidig står til at miste dagpengene. Men ifølge KL bliver det sværere og sværere at opfinde job til de mange seniorer.
I Ældre Sagen mener man, at kommunerne kan blive langt bedre til at tage ved lære af hinanden.
- I Aarhus Kommune kalder man for eksempel seniorjobordningen for en gave. Så jeg vil da foreslå, at man bliver bedre til at lære af hinanden på tværs af kommunerne, siger Peter Halkjær.
KL's frygt for, at kommunerne vil ende med at stå med en ekstraregning på 800 millioner i 2013 for alle de nye seniorjob, stiller han sig noget tvivlende overfor.
- Jeg er sikker på, at finansministeren vil være lydhør, hvis kommunerne kommer med nogle skudsikre argumenter og noget dokumentation for, at der er underskud på kontoen. Det burde løse det problem, mener han.
/ritzau/