Staten og kommuner bruger hvert år millioner af kroner på at udbetale bonus til offentlige topchefer.
Men bonusserne, der i gennemsnit ligger på næsten 100.000 kroner per topleder, bliver ofte givet uden skelen til, i hvilken grad toplederne har nået de mål, der er blevet udstukket ved årets start, skriver Politiken mandag.
Det viser en undersøgelse af lønforholdene for 124 direktører fra de statslige styrelser foretaget af forskerne Anne Skorkjær Binderkrantz og Jørgen Grønnegård Christensen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Stik imod officielle anbefalinger er der ikke sammenhæng mellem topchefernes bonusser og deres evne til at sikre, at de statslige styrelser når deres mål.
Det kunne eksempelvis være kortere sagsbehandlingstider, lavere sygefravær i den pågældende styrelse, højere borgertilfredshed eller flere tilsynsbesøg. Dermed mister bonusserne deres nytteværdi i forhold til at opfylde givne mål.
- I teorien er der fin sammenhæng mellem de bonusser, der bliver udbetalt ved årets udgang, og målopnåelsen. Men sådan forholder det sig bare ikke i praksis. Der er alle mulige andre ting, der spiller ind, siger Anne Skorkjær Binderkrantz til Politiken.
Hun forklarer, at virkeligheden ofte overhaler de planer, som er udstukket i kontrakterne mellem de offentlige topledere og departementscheferne, der er statens øverste administrative ledere.
Det efterlader imidlertid det problem, at topcheferne, som tjener 1,3 millioner kroner årligt i gennemsnit, ikke længere ser en gulerod i at leve op til resultatmål, der kan være vigtige for borgerne.
Formand for de offentlige chefer i Djøf Per Hansen mener grundlæggende, at resultatkontrakter er et godt styringsværktøj - hvis de bruges rigtigt. Men systemet har "brug for et serviceeftersyn":
- Det skal være klarere, hvad det er for krav og resultater, som de offentlige chefer skal opfylde, siger Per Hansen til Politiken.
/ritzau/