Det står ikke øverst på ønskesedlen for danske økonomer og jurister at få et job som embedsmand i EU.
Antallet af Djøf'ere, der tog stopprøven for overhovedet at komme i betragtning til et job, ligger helt i bund, hvis vi sammenligner os med Sverige og Finland.
257 danskere gik sidste år op til prøven, mens 531 finnerne og 491 svenskere tog prøven. Samlet gik 32.600 i EU op til stopprøven for at komme i betragtning til et job i EU, viser en en opgørelse fra Dansk Jurist og Økonomforbund, Djøf.
- Selv om danske embedsmænd i EU ikke er ansat til at varetage danske interesser, er det alligevel utroligt vigtigt ikke bare for regeringen og administrationen, men også for interesseorganisationerne, at de er der, siger Venstres Europa-ordfører Lykke Friis til Djøf-bladet.
Europaminister Nicolai Wammen (S) ser også gerne, at flere yngre danskere tager EU's adgangsprøve;
- Ellers risikerer vi at miste viden og indflydelse, siger Nicolai Wammen.
Lykke Friis undrer sig også over, at der ikke er flere, der forsøger sig med en karriere i EU - specielt når man tager ledigheden i betragtning. Den samlede bruttoledighed for djøferne under ét er 5,8 procent.
- EU har fået nogle ridser i lakken på det seneste. Men det her problem er en længerevarende tendens. Vi bør satse mere på at få studerende i praktik i EU og få afmystificeret EU som karrierevej, siger Lykke Friis.
Der bliver dog ikke lagt flere penge i en pulje, der kunne fremme danske ansættelser i EU. Ej heller til at forberede danske kandidater til EU-prøven.
For at få en permanent stilling i EU skal man gennem stopprøven - den såkaldte concours. I år kan man melde sig til prøven fra 15. til 17 marts.
Det er kun de bedste, der går videre. Sidste år bestod blot to danskere den endelige test, mens fire fra Finland og seks fra Sverige slap gennem nåleøjet.
/ritzau/