Unge danske akademikere falder helt igennem, når de søger job i EU-systemet.
Finner og svenskere klarer sig dobbelt så godt i konkurrencen om de højtlønnede og magtfulde job i Bruxelles, og hollænderne er mere end fem gange bedre end danskerne til at bestå EU's adgangsprøver.
Det skriver Politiken lørdag.
- Man kan finde lande i EU, der klarer sig ringere end Danmark. Men alle dem, vi normalt sammenligner os med, klarer sig bedre, siger Søren Halskov, konsulent ved Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles, til Politiken.
Over en tredjedel af de danske EU-ansatte går på pension i løbet af de kommende år, og det tømmer stort set chefgangene for danskere. For kun ganske få i laget lige under står på spring til at tage over.
Problemet vokser år for år, fordi stadig færre danskere søger ind i EU - og fordi danskere i langt højere grad dumper i forhold til sammenlignelige landes kandidater.
Europaminister Nicolai Wammen (S) erkender problemet og lover, at han i samarbejde med uddannelsesminister Morten Østergaard vil gøre noget ved det.
- Vi må erkende, at prøven og proceduren er en barriere for mange danskere. EU fremstår som et befæstet fort, som det er umuligt at trænge ind i, siger Nicolai Wammen til Politiken.
Allerede sidste år iværksatte Udenrigsministeriet en kampagne, der skulle få flere til at søge og forberede de unge bedre på prøverne. Ikke desto mindre faldt antallet af ansøgere yderligere fra 309 til 257 mellem 2010 og 2011.
Og danske ansøgere har ikke længere den undskyldning, at prøverne er lagt an på paratviden af den slags, der terpes på sydlandske universiteter. Opgaverne er lagt om, så man nu tester evnen til abstrakt tænkning og til at afkode indviklede tekster.
- Vi troede, omlægningen af prøverne ville favorisere danskerne, men det har altså ikke været tilfældet, siger Søren Halskov til Politiken.
/ritzau/