Danskerne er kun overgået af svenskerne og tyskerne i EU-Kommissionens oversigt over, hvilke EU-lande der klarer sig bedst inden for forskning og innovation.
Oversigten, der bliver offentliggjort hvert andet år, viser en generel tendens til, at de gode forskningsnationer bliver bedre, mens de mere fodslæbende og økonomisk trængte lande i især det sydlige og østlige EU falder mere og mere bagud.
Og det er et problem, erkender EU-kommissæren for erhvervsliv og iværksætteri, Antonio Tajani.
- Dette års resultater viser, at den økonomiske krise har haft negativ indflydelse på innovation i nogle dele af Europa.
- Investeringer i innovation er helt afgørende, hvis vi ønsker at bevare vores globale konkurrenceevne og genskabe væksten i Europa, siger Tajani på et pressemøde tirsdag i Bruxelles.
EU halter som helhed efter USA, Japan og Sydkorea, men har stadig et forspring i forhold til de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina).
Danmarks styrke sammenlignet med andre EU-lande skyldes især, at der er danskere med i markant flere internationale forskningsprojekter, publikationer og samarbejdsprojekter mellem det offentlige og private, end der er i de andre lande.
Danmark ligger under EU-gennemsnittet blandt andet hvad angår evnen til at tiltrække forskere fra lande uden for EU, ligesom danske unge i alderen 20-24 år generelt ikke er kommet lige så langt i deres uddannelsesforløb som unge i resten af EU.
De tre baltiske lande - Estland, Letland og Litauen - er de tre EU-lande, der oplever størst vækst i deres forskningssektor.
Væksten i Letland er dog ikke mere imponerende, end at landet stadig er blandt de fire EU-lande, der sammen med Bulgarien, Rumænien og Polen ligger nederst i den samlede oversigt.
Oversigten er en sammenligning af 24 forskellige indikatorer, der gør op, hvor gode EU-landene er til at skabe de bedst mulige betingelser, hvor meget virksomhederne gør, og hvordan resultaterne af forskning og innovation gavner landenes økonomi.
/ritzau/