Annonce
Forside

Dronning Margrethe kom med regnen

Pladsen foran Metuis boplads i det nordlige Tanzania var fyldt til bristepunktet, da dronning Margrethe og prins Henrik kom på besøg torsdag.

Hvordan fejres en dronning og en prinsgemal fra et lille land, der gennem ti år har sendt penge til køb af kvæg og geder.

Jo, de unge drenge farver deres lokker hennarøde og ifører sig krigertøj. Når så gæsterne er stået ud af den store firehjulstrækker, gælder det om at præstere det højeste hop lodret op i luften, alt imens de andre krigere hujer og danser.

Pladsen foran Metuis boplads i det nordlige Tanzania var fyldt til bristepunktet, da dronning Margrethe og prins Henrik kom på besøg torsdag. Masaier fra det nærliggende Ngorongoro-reservat var dagen igennem vandret til stedet for at fejre gæsterne fra Danmark.

Glæden var ekstra stor, fordi regnen faldt for første gang i tre måneder, og det betyder grønt græs til kvæget i stedet for det tørre kvas. Metui gemte sig i mængden, selv om det var ham, der skulle lægge sin lerklinede hytte til besøget. I stedet lod han sin svigermor og tre af sine koner byde velkommen.

I halvmørket udpegede de den store seng for dronningen og prinsen, og de fortalte, at den er reserveret manden, når han kommer på besøg. De nætter, hvor han sover hos en af de andre koner, kan børnene så rykke op fra gulvet og overtage pladsen.

Det øvrige inventar begrænsede sig til et ildsted, en kalabas med mælk og et par kopper, men dronningen skyndte sig at sige, at der var dejligt lunt i hytten, og at den var fint holdt. Bagefter på et pressemøde fortalte hun og prins Henrik begejstret om besøget i bomaen, som er masaiernes ord for boplads.
- Vi har læst og set billeder af masaierne, men det er jo ikke det samme som at komme ind og se, hvordan de bor. Det har ingen af os prøvet før, og det har absolut været et af højdepunkterne på rejsen, sagde dronningen, som i mellemtiden havde fået en bred perlekrave om halsen.

Masaierne i Ngorongoro-reservatet har siden 1998 været centrum for et af Danmarks største udviklingsprojekter. De 140.000 indbyggere har modtaget mere end 70 millioner kroner i støtte, som især er brugt til at købe køer og geder. Desuden er der etableret vandposter, så både omvandrende og fastboende har nemmere adgang til vand.

Men alligevel er livet svært, for masaierne hører til Tanzanias fattigste. Mange børn dør kort efter fødslen, fordi hygiejnen i hytterne er dårlig, og den gennemsnitlige levealder er lavere end i resten af landet.

Fremtiden tegner ikke lysere, for i 2009 stopper hjælpen fra Danmark, og det fik en masai til at tage det sidste ord på pressemødet. Han beklagede over for dronningen, at det snart var slut og spurgte, hvad der nu skulle ske.

Men her meldte dronningen pas og gav ordet til udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som har ledsaget regentparret under statsbesøget. Hendes svar var ikke opmuntrende for den høje mand, for hun kunne kun bekræfte, at Danmark trækker sig ud af projektet og overlader det til lokale kræfter, sådan som det hele tiden har været planen.
Hermed var det sidste ord sagt, og tiden var inde til at bryde op. Regentparret kørte tilbage til lufthavnen, mens masaierne forsvandt ud over sletten.
/ritzau/




Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion