Dronning Margrethe på vej ud af Grønlands kirke

Det knager i båndene mellem Grønlands folkekirke og det danske kongehus. Det skriver Kristeligt Dagblad. I dag skal en ny grønlandsk biskop udnævnes af Dronningen. Men det historiske ja i sidste uge til grønlandsk selvstyre baner vej for endnu mere kirkelig selvstændighed, så en biskop i Grønland skal ansættes af det kommende selvstyre, og ikke som i dag skal udnævnes ved kongelig resolution fra Danmark.

Forslaget er fremsat af landsstyrets to partier, Atassut og Siumut, og ser ud til at være sikret politisk flertal, når det efter al sandsynlighed kommer på Landstingets dagsorden til foråret.

Grønlands biskop, Sofie Petersen, erkender, at forslaget rører ved de traditionelt stærke bånd, som findes mellem Grønlands kirke og folk og det danske kongehus.

- Jeg tror stadig væk, at de tætte bånd mellem Grønland og Danmark vil være der, selvom forslaget bliver vedtaget. Man kunne godt fristes til at ønske den gamle ordning opretholdt, men når også hele kirken overtages af selvstyret, er det naturligt, at Grønlands biskop fremover ansættes af hjemmestyret selv, siger Sofie Petersen.

Hun understreger, at båndet til rigsfællesskabet ikke er brudt, fordi Grønland fortsat er et selvstændigt stift i den danske folkekirke og ikke kræver fuld selvstændighed.

- Det bånd bliver der ikke rørt ved i denne omgang, men man ved aldrig, hvornår det kan ske, siger Sofie Petersen.

Sidste sommer kappede den færøske kirke de historiske bånd til den danske folkekirke, også som led i de tiltagende ønsker om mere selvstændighed. Så langt går kirken i Grønland ikke i første omgang, om end det kan få meget stor symbolsk betydning, at det danske kongehus med forslaget er på vej til at udspille sin rolle ved bispeudnævnelser.

Grønlandsekspert, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School, ser forslaget som et forsøg på at balancere mellem øget selvstyre til kirken og en fortsat god forbindelse til rigsfællesskabet.

- At biskoppen fremover ansættes af de grønlandske myndigheder ligger meget godt i tråd med hele det centrale punkt i processen med at gå fra hjemmestyre til selvstyre og et ønske om at blive anerkendt som et folk.

Det sker på alle andre juridiske og retlige områder, så det er naturligt, at det kirkelige område også medinddrages, selvom kirkens status som et stift i folkekirken fortsat opretholdes, siger Lise Lyck.