Annonce
Forside

"Du lærer noget - det er det vigtigste"

Foto: Rikke Hansen er fra SDU og har været på Folketidende siden august 2010

Praktikant Rikke Hansen fortæller om hvorfor det er værd at søge praktik på Folketidende

Hvad er en god praktikplads? Det er ikke nemt at give et svar, og slet ikke fordi alle har en ide om hvad man skal lære i sin praktiktid. Jeg ved ikke, hvor seriøst du overvejer at søge en praktikplads hos Lolland-Falsters Folketidende, men her er der i hvert fald et par årsager til hvorfor det kunne være rigtigt for dig.

Du lærer noget. Det er måske det vigtigste. Du indgår i en producerende redaktion, hvor der hver dag enten skal fyldes en avis eller opdateres en hjemmeside. Du bliver hurtigt skarp til at vinkle og se hvilke historier, der er relevante. Men det du lærer afhænger også meget af hvad du sidder med. Fælles, for alle de opgaver du får er, at hvis du selv har en god og relevant ide, så får du også muligheden for at arbejde med den.

Hjemmesiden: Du kommer til at arbejde i en lille redaktion på fem, men i samarbejde med den skrivende avis. Du lærer at lave hurtige og lokale nyheder til net, hvor vinkling og fart er det vigtigste. Du lærer hurtigt hvilke historier, der er relevante, og hvad der forventes af dig. Her får du også mulighed for at lave web-tv, hvis du har lyst.

Radio: Arbejdet med hjemmesiden er kombineret med arbejdet på radioen. Du kommer til at have radiovagter, hvor du får mulighed for at være nyhedsvært på Radio Sydhavsøerne. Du lærer at være skarp og præcis. Desuden lærer du hurtigt at være under pres, når kilderne skal hjem til radionyhederne. Du lærer også mere om at speake og hvordan du bruger professionelt radioudstyr.

Avisen: Her får du mulighed for længere artikler og større reportager. Du kan brede dine historier ud med opslag fulde af billeder og tekst. Du vender dig til at arbejde efter en deadline og tage ud til kilderne.

Hvis du tvivler på, om Lolland-Falsters Folketidende og folketidende.dk er stedet for dig, fordi du ikke vil flytte langt væk, så er din tvivl kun delvist begrundet. Redaktionerne ligger ikke i København, men heller ikke så langt væk. Begge redaktioner, som praktikanten indgår i, ligger i Nykøbing F. Det betyder, at du godt kan pendle, hvilket en tidligere praktikant har gjort. Hvis du vælger at bo i Nykøbing, så er det stadig ikke langt fra storbyen. Med tog er det muligt at komme helt til København H på under halvanden time.

Som nuværende praktikant kan jeg kun understrege, at selvom det måske ikke var den praktikplads jeg drømte om, så er det en praktikplads jeg havde brug for. Mulighederne her er mange, især hvis du selv ønsker det. Du kommer til at snakke med alle slags mennesker og du lærer at bruge din viden fra studiet i praksis.

Mange hilsner fra nuværende praktikant

Rikke Hansen
 

  • Foto: Rikke Hansen er fra SDU og har været på Folketidende siden august 2010
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land