Når elever og lærere i folkeskolen fredag ønsker hinanden god påskeferie, kan der gå lang tid, før de ses igen.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen forudser, at forligskvinde Mette Christensen fredag eftermiddag må opgive at få Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening til at blive enige om en ny overenskomst.
Dermed risikerer omkring en halv million elever at måtte undvære undervisning fra den 2. april, fordi deres lærere lockoutes.
- Parterne taler sig længere og længere væk fra hinanden. Måske fordi begge forventer, at nu kommer konflikten, og dermed er det mere politikerne på Christiansborg, de skal tale med, end hinanden, siger Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.
Lykkes det ikke forligskvinden at få parterne til at bøje sig, kan hun vælge at udskyde lockouten med 14 dage i første omgang. Og den model er sandsynlig, vurderer Flemming Ibsen, ligesom forligsinstitutionen kan udskyde i yderligere 14 dage, så konflikten først begynder 3. maj.
- Det er en alvorlig sag at lægge skolen brak, og derfor er det muligt, at hun vil give parterne endnu en chance for at afprøve alle muligheder, siger Flemming Ibsen.
Træder lockouten i kraft, er det op til KL og lærerforeningen selv at blive enige. Kan de ikke det, kan regeringen stoppe konflikten med et lovindgreb.
- Skolelukninger vil skabe kaos for mange forældre, og derfor kan regeringen komme under pres for at lave et hurtigt indgreb. På den anden side kan man være nødt til at respektere den danske model og lade konflikten køre i en længere periode, siger Flemming Ibsen.
Fortsætter konflikten i længere tid, vil det gøre et alvorligt indhug i lærernes strejkekasse, og det kan blive en fordel for regeringen:
- Hvis lærerne kan se, at der ikke kommer et regeringsindgreb, bliver de måske så møre, at de tvinges til at indgå en aftale med KL. På den måde får regeringen det forlig, som den ønsker sig, siger Flemming Ibsen.
/ritzau/