Det får ingen konsekvens, at forhandlingsfællesskabet KTO har afvist at godkende det overenskomstforlig, der blev indgået med Kommunernes Landsforening (KL) for over en halv million danskere i februar.
Det mener arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Jesper Due.
- Det er en symbolsk handling, hvor de i KTO har sympati med Lærerforeningen og Anders Bondo, i forhold til at de synes, han er blevet behandlet på en urimelig måde i forhandlingsforløbet, siger han.
Jesper Due mener heller ikke, at beslutningen er en forværring af den hårdt spændte forhandlingssituation mellem lærerne og KL, som mandag fortsatte i Forligsinstitutionen.
- Det betyder jo ikke, at de trapper konflikten op, eller at der bliver varslet flere strejker eller lockouter eller sympatikonflikter. Det har ingen betydning på det område. Det er kun på det symbolske plan, siger Jesper Due.
Arbejdsmarkedsforskeren afviser imidlertid ikke, at KTO's afvisning af at godkende overenskomstforliget godt kan have en effekt på KL på den anden side af forhandlingsbordet.
- Det kan være, KL føler sig presset af, at så mange nu står bag opfattelsen af, at KL ikke er gode som forhandlere. Det ved man jo ikke noget om, men det kan være, de bliver mere bevægelige i forhandlings-situationen, siger Jesper Due.
16. februar indgik KTO og KL overenskomst for 550.000 kommunalt ansatte. I aftalen var der lønforbedringer på 2,22 procent over to år til kommunalt ansatte som lærere, pædagoger og kontormedarbejdere.
Den samlede lønfremgang dækker over en generel lønstigning på 1,97 procent, mens de sidste 0,25 procent lægges ud til decentrale forhandlinger på de enkelte overenskomstområder.
Det er denne generelle aftale, som KTO nu har blokeret i sympati med lærerne, der i øjeblikket ligger i konflikt med KL på grund af strid om arbejdstidsreglerne.
KL og Danmarks Lærerforening forhandler nu videre i Forligsinstitutionen.
/ritzau/