Opbakningen til dansk deltagelse i den europæiske patentdomstol var overraskende stor ved søndagens folkeafstemning, men vælgerne ved reelt ikke, hvad det er, de har sagt ja til. Og det er regeringens ansvar, mener Folkebevægelsen mod EU, der har arbejdet for et nej.
- Det havde været rigtig fint, hvis vi havde fået et resultat på baggrund af, at befolkningen havde fået styr på, hvad det handler om, siger Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU i en pressemeddelelse.
- Men Danmarks regering ønskede ikke at lave en analyse af udgifterne ved en dansk indlemmelse i EU's patentdomstol. En sådan analyse fik Polens regering lavet. Den viste, at et polsk ja til domstolen ville koste 93 milliarder kroner over de næste 20 år, fortsætter han.
60,45 procent stemte for dansk deltagelse, mens kun 36,19 procent valgte at sætte deres kryds ved nej. 3,36 procent stemte blankt.
Formanden for it-fagforeningen Prosa Niels Bertelsen har opfordret de danske vælgere til at stemme nej til den europæiske patentdomstol. Patent på software vil bremse it-udviklingen, og han påpeger, at det nu er vigtigt at fokusere på, hvordan softwarepatenter i fremtiden behandles.
- Efter det danske ja bliver vi nødt til at undersøge om grænsen for, hvad der kan patenteres, skrider, siger formanden i en kommentar til resultatet.
- Konkret foreslår vi, at Folketinget nedsætter et udvalg, som følger udviklingen for især softwarepatenter for at sikre, at danske it-virksomheder ikke får problemer med deres forretningsmodeller, siger Niels Bertelsen.
Ifølge Prosa har EP-kandidaterne Karen Melchior fra Det Radikale Venstre og Christine Sedenius fra SF under valgkampen opfordret til at undersøge patentsdomstolens praksis med at udstede softwarepatenter.
Og i Prosa forventer man nu, at flere ja-partier tager initiativ til et bredt sammensat udvalg, der skal undersøge den fremtidige praksis med at udstede softwarepatenter, og hvilke initiativer man politisk vil kunne tage om dette.
/ritzau/