Europæiske patienter skal sikres mod underlivsnet, der skærer hul i tarmene og kunstige hofter, der spreder giftige metalstykker i kroppen. Derfor vil EU-Kommissionen nu skærpe reglerne for medicinsk udstyr.
Kommissionens udspil lægger blandt andet op til, at producenterne skal registrere sig selv og deres udstyr i en database - og at de desuden får flere uanmeldte kontrolbesøg.
Samtidig skal udstyret have et mærke, så man hurtigt kan finde ud af, hvilken patient der har fået det indopereret, og hvilken producent der har lavet det.
Ifølge EUs sundhedskommissær, John Dalli, skal de nye regler forhindre nye skandaler, som da man i 2010 fandt ud af, at 30.000 franske kvinder havde fået indopereret brystimplantater, der bristede og forårsagede flere tilfælde af kræft.
- Vores forslag vil ikke alene sikre patienternes sikkerhed - det vil også øge deres tillid til systemet, siger kommissæren ved fremlæggelsen af forslaget i Bruxelles.
Men det er ikke alle, der er lige begejstrede for forslaget. I EU-Parlamentet synes socialdemokraten Christel Schaldemose ikke, at det er vidtgående nok.
- Kommissionens forslag hjælper os til at finde patienterne, når det er gået galt - men det forhindrer ikke, at det kommer til at gå galt igen, siger Christel Schaldemose til Ritzau.
Hun har længe kæmpet for at få indført en systematisk test af medicinsk udstyr, før det bliver taget i brug på patienter - ligesom man tester medicin, før det bliver masseproduceret.
- Det skal være uvildige myndigheder, der ikke selv har kommercielle interesser i produktet, der skal kunne give grønt lys til det, siger Christel Schaldemose.
EU-Parlamentet og alle 27 EU-landes regeringer skal først vedtage forslaget, før det bliver gældende. Målet er, at de nye regler skal indfases fra 2015-19.
/ritzau/