Regeringen og fagbevægelsen er på kollisionskurs forud for de afgørende trepartsforhandlinger mellem regering, arbejdsgivere og lønmodtagere, der efter planen skal begynde i maj.
Flere af de store fagforbund efterlyser klare svar på, hvad der er tilbage af gulerødder til lønmodtagerne, som de mener allerede har ydet store ofre, skriver Politiken.
- Når nu efterlønnen forsvinder, når dagpengene går fra fire til to år, og man har leveret historisk lave lønstigninger, så er der en forventning om, at der kommer til at ske noget i trepartsforhandlingerne, siger HK's formand Kim Simonsen til Politiken.
Formændene for FOA og 3F er enige, skriver avisen.
Trepartsaftalen var en hjørnesten i S og SF's politik før valget, og den skal ifølge regeringsgrundlaget levere et bidrag på fire milliarder kroner årligt fra 2020.
Men fagbosserne undrer sig stærkt over, at regeringen kun spiller ud med krav - ikke gevinster - til lønmodtagerne.
Det gælder også erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF), der i et interview i fredagens Politiken varsler, at den også står på lønmæssig smalhals i de kommende år af hensyn til Danmarks konkurrenceevne.
Konkrete lønninger er ikke på bordet i trepartsforhandlingerne, men det er diskussionen om lønniveau, og regeringen vil lægge op til tilbageholdenhed.
- Lønstigningerne skal ligge i underkanten af vores nabolande, og samtidig skal lønmodtagerne se, at de får noget ud af at holde igen, siger Ole Sohn til Politiken,
Men det er en totalt malplaceret melding, ministeren der er ude med, lyder det fra fagbevægelsen.
- Der er slet ingen grund til at sige, at nu skal lønmodtagerne holde igen på lønnen. Det har vi gjort. Nu skal vi til at kigge på, hvad vi skal have for det, siger HK-formand Kim Simonsen til Politiken.
/ritzau/