Der er ikke meget at kippe med de røde faner over, efter at der natten til torsdag faldt en aftale på plads for det sidste store overenskomstområde.
Aftalen mellem Dansk Byggeri og 3F markerede afslutningen på et forhandlingsforløb, hvor arbejdsgiverne har haft styringen og trumfet en dagsorden om løntilbageholdenhed og forbedret konkurrenceevne igennem.
- Fagbevægelsen har været den svage part i de her forhandlinger, og det er anden gang i træk, konstaterer Flemming Ibsen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
Han hæfter sig ved, at forhandlingerne ligesom i 2010 har været præget af den økonomiske lavkonjunktur, der har fulgt i hælene på finanskrisen.
- Krisescenariet er fortsat, og det kan man se på resultaterne, som er meget magre, og stort set alle arbejdere må se frem til reallønsnedgang de kommende år.
- Det bliver fire år i træk, hvor vi sejler af sted med reallønsnedgang, og det er ikke set i nyere tid. Det er et bemærkelsesværdigt magert resultat for fagbevægelsen, konkluderer Flemming Ibsen.
Som kompensation har fagforeningerne i stedet fremhævet en række andre aftaleelementer som seniorordninger, forlængede opsigelsesvarsler og bedre uddannelsesmuligheder.
- Det er noget, der betyder noget for udvalgte grupper som ledige, syge og ældre. Men generelt er det ikke noget, der for alvor forbedrer løn- og arbejdsvilkårene, vurderer Flemming Ibsen.
Han mener, at fagbevægelsen fra start har accepteret arbejdsgivernes dagsorden og derfor står tilbage med reallønsnedgang og håb om bedre tider.
- En styrket konkurrenceevne kan forbedre eksportmulighederne, og det kan øge beskæftigelsen på længere sigt. Men det er altså fugle på taget, for man ved ikke, hvornår det scenarie indfinder sig, påpeger forskeren.
/ritzau/