Det første element af en ny europæisk bankunion er nu faldet politisk på plads.
Forhandlere fra EU-Parlamentet og EU's medlemslande er efter langstrakte forhandlinger tirsdag eftermiddag enedes om rammerne for det nye banktilsyn, der skal holde øje med især eurolandenes største banker.
Det gælder som udgangspunkt banker med aktiver for over 224 milliarder euro eller beløb svarende til mere end en femtedel af deres hjemlands bruttonationalprodukt.
Det er meningen, at banktilsynet skal placeres under Den Europæiske Centralbank, der er de 17 eurolandes centralbank. Det skal være i sving fra midten af næste år.
Mens eurolandene skal deltage, står det ikke-euro-lande som Danmark frit for, om de vil være med.
Den danske regering har endnu ikke taget stilling. Men økonomiminister Margrethe Vestager (R) har været aktivt med i forhandlingerne blandt medlemslandene, der enedes om deres fælles holdning i december.
Tirsdagens aftale ændrer ikke på de punkter, der var afgørende for Danmark i forhandlingerne. Dermed er det lidt komplicerede kompromis, der skal sikre ikke-euro-lande indflydelse i banktilsynets ledelse, intakt.
Det betyder, at ECB's ledelse som udgangspunkt forventes at blåstemple alle banktilsynets beslutninger - og hvis det alligevel ikke sker, skal ikke-euro-lande kunne melde fra.
Det største stridspunkt til sidst i forhandlingerne drejede sig om, at EU-Parlamentet krævede at få indflydelse på, hvem der vælges som formand og næstformand for det nye tilsynsråd. Det har parlamentarikerne fået.
Det krav bunder i parlamentets utilfredshed med sidste års udnævnelse af luxembourgeren Yves Mersch til centralbankens ledelse. Der sad i forvejen kun mænd i toppen af ECB, og det faldt ikke i god jord i parlamentet, at der kom en til.
Tirsdagens aftale skal nu godkendes endeligt i parlamentet og i rådet, der har været repræsenteret af det irske EU-formandskab i forhandlingerne.
Det andet hovedelement i EU's bankunion er et fælles system for afvikling af banker, som ventes at komme til forhandling senere i år.
/ritzau/