Annonce
Forside

Kvinderne æder sig langsomt ind på mændenes lønforspring

Kvinder skulle måske overveje at lade sig ansætte som mænd. I hvert fald hvis de vil sikre sig mere i lønningsposen. I HK/Privat er en mands månedsløn i snit 3764 kroner højere end en kvindelig ansats løn.

Selv om lønforskellen er på 12 procent i 2013, så er løngabet svundet med 4,7 procentpoint de sidste 10 år og 1,6 procentpoint i forhold til sidste år. Det viser tal fra HK/Privats lønstatistik for 2013, hvor lønoplysninger fra 21.600 medlemmer er med.

Udviklingen er positiv - men det går alt for langsomt, mener Marianne Vind, næstformand i HK/Privat.

- Der skal være ligeløn for lige arbejde, så det er godt, at løngabet bliver mindre. Men mænd er jo ikke 12 procent bedre til at udføre samme arbejde. Lønhullet skal lukkes, og det kræver, at Folketinget kommer på banen, siger Marianne Vind.

Beregninger fra Ugebrevet A4 viser, at seks ud af 10 danske kvinder har en årlig disponibel indkomst på under 200.000 kroner. Til sammenligning er det kun halvdelen af mændene, der lever med den økonomi.

Fortsætter udviklingen med samme tempo, som der har været i de seneste 12 år, vil der være lige mange kvinder og mænd i gruppen om 13 år.

Ugebrevet A4 har fremskrevet tal fra Danmarks Statistiks for danskernes disponible indkomster i perioden 2000-2012. Disponibel indkomst er det beløb, der er tilbage, når skatten er betalt.

I HK/Privat mener Marianne Vind, at politikerne bør stramme loven om de kønsopdelte lønstatistikker. De nuværende regler betyder, at der minimum skal være 35 personer i virksomheden, hvoraf 10 af hvert køn skal sidde i nøjagtig samme jobfunktion.

- Loven skal ændres til, at kun tre personer skal sidde i samme jobfunktion, og så skal der samtidigt være lettere adgang til lønstatistikkerne for tillidsrepræsentanterne, siger hun.

- Flere af vores kvindelige medlemmer vil kunne bruge en bedre kønsopdelt lønstatistik til at få chefen til lommerne ved næste lønforhandling, siger næstformanden.

/ritzau/

Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission