På trods af historisk lave lønstigninger har et klart flertal af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked accepteret de nye toårige overenskomster.
Overenskomsterne har indflydelse på knap 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Kun knap en tredjedel af de stemmeberettigede - helt præcist 29,3 procent - har stemt, men af dem siger 69,6 procent ja til resultatet.
De nye overenskomster på LO-DA-området giver lønmodtagerne meget minimale lønstigninger i år og næste år.
På trods af den lave deltagelse i urafstemningen er formanden for LO, Harald Børsting, tilfreds med, at det blev et ja tak.
- Jeg er tilfreds. Det er flot af lønmodtagerne, at de har stemt ja. Specielt i lyset af, at det ikke er overenskomster, der ligefrem fylder lønpungen, siger Harald Børsting.
LO formanden havde dog gerne set en lidt større deltagelse i urafstemningen.
- Jeg havde da gerne set, at deltagelsen i afstemningen havde været højere. Men at lønmodtagerne selv får lov at forholde sig til overenskomster er et sundt tegn. Der er demokratisk kontrol, siger Harald Børsting.
Ud af 484.939 LO-medlemmer var der 141.961 medlemmer, der stemte. 98.219 sagde ja tak, men 43.742 stemte nej.
DI's administrerende direktør Karsten Dybvad er tilfreds med, at overenskomsterne blev stemt hjem. De meget beskedne lønstigninger er imidlertid ikke en enlig svale, hvis man skal tro DI-formanden.
- Det bliver et langt sejt træk for både virksomheder og deres medarbejdere. Ambitionen må være, at vi i de kommende mange år har en lønudvikling, der kan genoprette konkurrenceevnen, siger Karsten Dybvad.
Dermed sender arbejdsgiverne et signal til lønmodtagerne om, at der heller ikke venter gaver i årene fremover, hvis det står til arbejdsgiverne. Det var ellers et hårdt forhandlingsforløb, lønmodtagerne og arbejdsgivernes organisationer var igennem
- Det er ingen hemmelighed, at det har været et vanskeligt og hårdt forhandlingsforløb. Vores virksomheder står i en meget alvorlig konkurrencesituation i forhold til vores udenlandske konkurrenter.
- Og selv med dette ansvarlige resultat går vi til kanten af, hvad vores konkurrenceevne kan bære, siger Karsten Dybvad.
/ritzau/