Annonce
Forside

Makrelkrigens forhandlinger er brudt sammen

De årelange forhandlinger om makrelkvoter i Nordatlanten brød sent onsdag aften sammen, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening.

EU havde sammen med Norge, Island, Færøerne, Grønland og Rusland forhandlet siden mandag i Edinburgh i Skotland, men opgav efter tre døgn at komme overens om en aftale for såvel kvotefordelingen som kvoterne for 2014.

Igennem de senere år har det ikke været muligt at få Island og Færøerne til at overholde den fælles aftale om makrelfiskeriet, og overfiskeriet kan fortsætte nu, frygter Danmarks Fiskeriforening.

- Der er ingen tvivl om, at såvel Island som Færøerne har presset på for at få en væsentlig højere kvote.

- I Danmarks Fiskeriforening har vi ingen forståelse for, at man via uansvarligt fiskeri gennem årevis skal kunne blive belønnet med højere kvoter, siger formand Svend-Erik Andersen i en pressemeddelelse.

De kommende dage bliver der nu forhandlet kvoter for Nordsøen og Skagerrak mellem EU og Norge. Og det er på tide, at den del af kvoterne kommer på forhandlingsbordet, lyder det.

- De danske fiskeriinteresser i Nordsøen og Skagerrak har været sat i baggrunden af makrelforhandlingerne. Det er uanstændigt, og det har kostet mange penge for dansk fiskeri og den danske fiskeindustri, siger Svend-Erik Andersen.

Han peger på, at danske fiskere siden årsskiftet været udelukket fra at fiske i norsk farvand i Nordsøen og Skagerrak.

Makrel- og sildefiskere fra Færøerne har siden august været forment adgang til EU-havne, fordi de fanger tre gange så mange sild og over fire gange så mange makrel som aftalt.

Sanktionerne betyder, at EU-lande heller ikke må importere færøsk fanget sild og makrel. Det seneste stykke tid har de færøske fiskere derfor solgt fisk til Rusland, Asien og Afrika frem for de vante naboer.

Færinger og islændinge mener, at fiskene i Atlanterhavet har flyttet sig tættere på deres sokkel, hvorfor de skal have lov til at fiske mere.

/ritzau/

Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission