Vi har modtaget:
Kirsten,- du havde et lyst sind. Meget let til smil og latter. Så meget mere trist er anledningen, hvor vi vil prøve at sætte ord på vore tanker.
Det forekommer så fuldstændig meningsløst, at du,vor glade og bedste ven, ikke mere er blandt os. Vi skal nu kun leve med minderne. Midt i sorgen er de til gengæld også både lyse og talrige.
Vort nære venskab føles som livslangt, skønt det faktisk kun går tilbage til 1992, hvor vi gennem din mand, Flemming, blev introduceret for dig. Straks var vi på bølgelængde.
Du har altid været interesseret i andre mennesker, deres idéer og meninger, hvilket også udmøntede sig i dit frivillige arbejde, både kulturelt, politisk og humanitært, og på højt niveau. I vort tilfælde tvivler vi dog noget på, om det var disse dyder, der vandt os for dig. Snarere hælder vi til den tanke,- at vor fælles oplevelsestrang, måske lidt kultur, men især, de kulinariske interesser, virkede fremmende.
Fra første møde blev grunden lagt til et årelangt venskab, som var utroligt værdifuldt for os. Og så, pludseligt og uden forvarsel forlader du os. Det er fuldstændig fornuftstridigt. Netop, som du og Flemming havde lagt arbejdslivet bag jer. Netop, som i skulle nyde livet. Netop, som i glædede jer til at have tid som elskelige forældre og bedsteforældre. Netop, som vi indbyrdes havde planlagt så megen mere nærhed. Netop, som vi havde regnet på, at kagedåsen, jævnligt tilført proppenge, skulle sponsorere mange, mange flere kulturelle oplevelser.
Vi skulle besøge endnu flere lande og besøge deres storbyer. Netop, som første allerede var planlagt. Du var som sædvanlig bevilliget mindst to dage til rekognoscering i de små gader, for at finde listige små butikker, som kunne være leveringsdygtige i smart tøj, sko og tasker. Heldigvis nåede vi at få mange gode oplevelser sammen. Mange fælles begivenheder. Mange ferier i både ind,- og udland. Mange gange i jeres røde M.G. sportsvogn, hvor du tidstypisk klædt, som en Vivi Bak,- eller Evy Nordlund, både med hovedtørklæde og solbrillerne, førte an. Frem til oplevelserne og til glæden.
Billederne står tydeligt på nethinden. Tilværelsen består af andet end selskabelighed, rejser og kulinariske oplevelser. De kan undværes. Venskabet kan ikke. Kirsten,- du kan ikke. Men vi må. Vi er taknemmelige over, at vi lærte dig at kende.
I kærlig erindring
Jette og Mogens