Der er ikke det store nye fra EU-topmødet mandag - og finanspagten vil snarere forebygge nye kriser end løse den nuværende. Det mener økonomerne, der har blikket stift rettet mod de igangværende gældsforhandlinger med Grækenland.
- Vi kunne godt have ønsket os, at man tog fat på de problemer, som har større relevans på den korte bane, siger banken FIH's cheføkonom Christian Tegllund Blaabjerg.
Han tænker her mest på Grækenland: Får landet den udlovede støtte, hvor store tab får private investorer og kommer der rede penge til EU's redningsfonde EFSF og ESM? Det er nogle af de spørgsmål, der bekymrer økonomerne.
EU-ledernes fokus på vækst har FIH-økonomen ikke meget fidus til. Stater kan ikke skabe vækst med offentlige investeringer, mener han.
- Japan har ikke lavet andet end at igangsætte det ene offentlige projekt efter det andet siden 1989. Lige lidt har det hjulpet, lyder vurderingen.
Bedre bliver det ikke af, at EU's stramme krav i den nye pagt ikke giver plads til at sætte gang i vækst via penge, man ikke har.
I Sydbank forudser cheføkonom Werming K. Pedersen over for Ritzau Finans, at den nye pagt vil gøre en europæisk rentesænkning i marts mere sandsynlig. Det vil formentlig føre til en lignende dansk nedsættelse.
Nordeas chefanalytiker Anders Matzen mener, at finanspagten mere handler om at forhindre en ny krise 10 til 20 år fremme end om at opføre en "brandmur", der kan inddæmme krisen nu.
Han hæfter sig ved, at EU's stats- og regeringschefer fremrykker den permanente redningsfond ESM et år til 1. juli i år. Men først til marts bliver det afgjort, om der skal flere midler ind i ESM.
Organisationen Dansk Erhverv glæder sig over den nye pagt. EU's ledere har vist handlekraft og sammenhold, da det virkelig gjaldt, lyder meldingen.
- Finanspagten er en milepæl for hele EU - men også en afgørende forudsætning for at skabe vækst og fastholde beskæftigelse i Danmark, mener direktør Christian T. Ingemann fra Dansk Erhverv.
/ritzau/