Det er langt fra alle skoleelever, der klapper i hænderne over udsigten til, at landets folkeskoler kan ske at lukke 1. april.
Kommunerne og Undervisningsministeriet har lavet vejledninger om, hvad der sker, hvis lockouten bliver en realitet. Og heraf fremgår det, at aflysning af timer er den umiddelbare konsekvens af en lockout.
- Der er mange, der ringer for at høre, om de kan gøre noget for at undgå lockout - om det hjælper noget at sende breve til kommunerne. Men vi ved godt, at det ikke kommer til at have den store effekt, siger Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever.
Eleverne er især bange for, at det kommer til at gå ud over deres afgangseksamen fra folkeskolen, hvis det ender med, at kommunernes lockout af landets folkeskolelærere bliver en realitet.
- Vi opfordrer til og håber på, at der kommer en aftale. Men det er et faktum, at vores stemme i den her konflikt er meget, meget lille, selv om vores konsekvenser er større for os end for alle de andre, siger Vera Rosenbeck.
Ved en lockout er det især de store elever, der kan ende med håret i postkassen. For de afsluttende klasser skal nå gennem deres pensum, inden skoleåret er omme, så de kan komme videre i undervisningssystemet.
- Vores oplevelse er, at elever på skolerne, der skal til at have deres afgangsprøve, er villige til hvad som helst. Så længe de bare kan få en garanti på, at de kan tage deres afgangsprøver og gå videre i systemet på normal vis, siger elevformanden.
Det er Kommunernes Landsforening (KL), der har varslet lockout af 50.000 folkeskolelærerne fra 1. april, efter at forhandlingerne om lærernes overenskomst brød sammen i sidste uge.
Tvisten er lærernes arbejdstid. Hvis KL får sin vilje, skal lærerne i fremtiden undervise mere, og landets skoleledere skal have mere magt over lærernes arbejdstid.
KL og lærerne mødes igen på mandag i Forligsinstitutionen for at se, om de kan finde fælles fodslag for en løsning af uenighederne.
/ritzau/