De danske vælgere stemte søndag klokkeklart ja til dansk deltagelse i den europæiske patentdomstol. Det ligger fast, efter at de endelige stemmer er talt op.
Ifølge Danmarks Statistik har 60,45 procent af vælgerne stemt ja, mens kun 36,19 procent har valgt at sætte deres kryds ved nej. 3,36 procent stemte blankt. Den samlede stemmeprocent ved folkeafstemningen landede på 55,8.
Allerede tidligere søndag aften stod det klart, at nej-siden ikke kunne nå at mønstre flertal.
Dermed tiltræder Danmark patentdomstolen, der er en del af en europæisk patentreform, som også indebærer et fælles europæiske enhedspatent.
Det gør det muligt at få patent i 24 EU-lande med blot én ansøgning modsat tidligere, hvor virksomheder og opfindere har skullet søge om patent i alle de lande, hvor de ønskede at sikre deres opfindelser.
Samtidig kan patenthavere se frem til at spare en masse penge, ligesom de fremover kan føre sager om patentkrænkelser ved en dansk afdeling af patentdomstolen i stedet for i de enkelte lande, hvor tvisten er opstået.
Beregninger fra EU-Kommission viser, at det i dag koster omkring 240.000 kroner at søge patent i hele EU, mens det efter reformen vil koste 35.000 kroner i gennemsnit.
Kritikere - herunder Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU - frygter blandt andet, at enhedspatentet vil medføre langt flere patenter end tidligere, og at det vil sætte danske små og mellemstore virksomheder under pres.
Samtidig har de argumenteret, at danske virksomheder sagtens kunne søge enhedspatentet og høste fordelene af det, selv hvis det blev et dansk nej, og at Danmark på et senere tidspunkt kunne tilslutte sig.
- De saglige argumenter vandt over Dansk Folkepartis skræmmekampagne. Og vi ved godt, at det ikke er let at vinde en folkeafstemning om noget, der har med Europa at gøre. Men det har vi gjort i aften, sagde en tilfreds statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde søndag aften.
Selvom det er endt med et dansk ja til patentdomstolen, så er der alligevel lang vej, før de første ansøgninger om enhedspatentet kan sendes af sted.
Aftalen træder nemlig først i kraft, når mindst 13 lande inklusiv Tyskland, Frankrig og Storbritannien har tilsluttet sig den. Det vil formentlig først ske i løbet af 2015, oplyser Udenrigsministeriet.
/ritzau/