Yngre kvinder bliver ofte forbigået til stillinger, fordi arbejdsgiverne ganske enkelt ikke er klar over, at en stor del af udgiften til løn under barsel bliver refunderet.
Det siger flere køns- og arbejdsmarkedsforskere til 24timer.
- Der er ingen tvivl om, at krisen betyder, at virksomheder er ekstra opmærksomme på at spare penge, siger arbejdsmarkedsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet til avisen.
- Det har en betydning for, hvor villige de er til at ansætte kvindelige medarbejdere i den fødedygtige alder og i det hele taget at afholde udgifter til barsel. Det kan vi blandt andet se, fordi antallet af sager herom stiger, siger hun.
Den samme oplevelse har kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup:
- Det er selvfølgelig meget svært at dokumentere, fordi det er ulovligt, og virksomheder vil til enhver tid sige, at de har valgt den mest kvalificerede kandidat.
- Men jeg tror, det er helt givet, at en arbejdsgiver, der har to lige kvalificerede potentielle medarbejdere, vil være tilbøjelig til at foretrække manden, fordi det ikke vil give samme barselsudgifter, siger Karen Sjørup til 24timer.
Siden den såkaldte barselsudligningslov sidste år blev evalueret, har man i Danmarks største barselsordning, Barsel.dk, oplevet, at en tredjedel de virksomheder, som indbetaler til ordningen, ikke kender deres ret til at få refunderet en del af lønudgiften.
Som led i en kampagne, der skal udbrede virksomhedernes kendskab til barselsudligningen, kontakter Barsel.dk nu flere end 50.000 virksomheder, som betaler til ordningen, men som endnu ikke har gjort brug af den de seneste tre år.
/ritzau/