Stod det til de økonomiske vismænd, der netop har offentliggjort deres forårsrapport, så løsnede regeringen lidt op for finanspolitikken.
Den anbefaling vil Nordea, Dansk Byggeri, Cevea og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også gerne skrive under på.
- Det er der råderum til, fordi de offentlige finanser er så fine, at Danmark kan tillade sig at have et strukturelt budgetunderskud på hele 0,75 procent af bruttonationalproduktet uden at komme i karambolage med EU, siger cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen.
Han henviser til, at Danmark har haft et EU-påbud om at forbedre den såkaldte strukturelle saldo.
- Det er naturligt at overveje lempelser i en situation med grundlæggende sunde offentlige finanser, lyder vurderingen fra Lars Storr-Hansen, der er administrerende direktør i Dansk Byggeri.
- Det kan, som formandskabet (vismændene, red.) peger på, ske med en profil, der lemper finanspolitikken i de førstkommende år for så at stramme til med lavere vækst frem mod 2020.
Hos centrum-venstre-tænketanken Cevea mener direktør Kristian Weise, at den stramme finanspolitik holder økonomien nede.
- I en normal situation ville den økonomiske aktivitet være fire procent højere, og 100.000 flere danskere ville være i arbejde. Regeringen kan ikke alene vende det. Men den kan godt sikre, at vi bruger flere af Danmarks økonomiske muskler, siger han.
Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Per Kongshøj Madsen, der selv er medlem af Det Økonomiske Råd, er helt enig i, at regeringen bør føre en mere lempelig finanspolitik end planlagt.
- I lyset af de meget lave vækstudsigter og vores grundlæggende sunde offentlige finanser, så bør mulighederne for at lempe finanspolitikken udnyttes, siger han.
Fra AE lyder anbefalingen til regeringen, at det såkaldte investeringsvindue forlænges - og eventuelt også udvides.
- Det betyder helt konkret, at man giver et tilskud til de danske virksomheder, der investerer. Dermed giver man dem mulighed for at øge deres investeringer. Noget, som der i den grad er behov for. Det vil give flere arbejdspladser, færre ledige og øge væksten.
/ritzau/