Politiet har sat fokus på de mange biler, der kører for stærkt, hvor der er vejarbejde.
En af politiets målevogne tog igen tirsdag mellem klokken 16.43-17.45 opstilling på Sydmotorvejen ved Nørre-Alslev, hvor der er vejarbejde. Hastighedsbegrænsningen er derfor fastsat til 50 km/t, men det var der 63 ud af de 704, som passerede målevognen, der ikke overholdt.
Der er fire bilister, der kørte så stærkt, at det kan udløse en betinget frakendelse af kørekortet, og 21 må regne med et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 115 km/t.
I fredags var politiets fotovogn igen ude for at kontrollere bilernes hastigheder, og denne gang gik 133 bilister i politiets "net" og kan se frem til en bøde.