Børn står i kø for at få en voksenven, men voksenvennerne mangler.
NYKØBING Et stigende antal børn og unge har i løbet af de seneste to år kontaktet foreningen Frivillige Voksenvenner Lolland-Falster med henblik på at få en ekstra voksen at tale med. En voksen, som ikke er deres far eller mor, men en ven, de kan knytte sig til.
Men de voksne har i det coronanedlukkede Danmark holdt sig tilbage, og foreningens formand Ulla Fink Ulriques forklarer, at der ikke er kommet en eneste henvendelse fra en mulig voksenven i perioden. Derfor holder foreningen i den kommende uge et informations-arrangement til dem, der er nysgerrige og har lyst til at høre mere under uforpligtende forhold.
- I øjeblikket har vi to voksenvenner, som er på en midlertidig pause, samt et par voksenvenner, der ikke matcher nogen af børnene på ventelisten, forklarer formanden, der er uddannet skolelærer, og som sammen med en pædagog står for at matche børn og voksenvennerne.
Blandt andet sammensætter man ud fra interesser og personligheder. Men der kan gå tid, før det helt rette match viser sig. Derfor har en 10-årig pige ventet i mere end tre år på at få en voksen mere i sit liv. Men så dukkede Merete Bandak op. Ved et tilfælde faldt hun under et informationsmøde i Kettinge i snak med den 10-årige pige, og det viste sig, at de havde fælles interesser. Pigen var ved at lære sig selv italiensk. Det kunne Merete Bandak en del af som forhenværende gymnasielærer i blandt andet latin. De har også begge en hund, og de er glade for naturen.
- Og så skete der noget, som aldrig før er sket i foreningens historie, siger Ulla Fink Ulriques.
Pigen spurgte nemlig selv Merete Bandak, om hun ville være hendes voksenven. Midt på en parkeringsplads, imens de satte hundene tilbage i bilerne. Efter lidt tænketid sendte hun sent samme aften en mail til formanden, hvor hun bekræftede, at hun gerne ville i betragtning som voksenven for pigen. For hun ville stadig gå den slagne vej igennem godkendelsesproceduren, som alle andre skal.
- Det er dejligt at have kontakt med et barn. Og det er smaddersjovt at tale med dem. De har ikke de samme grænser som os voksne, siger Merete Bandak, der har fire børn og fem børnebørn - alle lokaliseret i hovedstadsområdet.
Hun var gået på pension fra jobbet som gymnasielærer i Maribo og Nykøbing og havde erstattet det med masser af kultur, natur og en opgave som formand for et menighedsråd. Men der var plads til mere. Og det kunne godt være et barn, der har brug for tid med en voksen.
- Jeg ville sådan set godt kunne leve uden. Men det er hyggeligt. Og jeg kan se, at vores kontakt har en effekt på hende, siger hun, der har besøgt eller fået besøg af sin ven cirka en gang ugentligt.
At være voksenven er ikke en pasningsordning, og voksenvennen har tavshedspligt.
- Det er vigtigt, at min ven får lov at udtrykke ønsker for, hvad hun kunne tænke sig. Hun lærer ligeså langtsomt at føle efter i sig selv, hvad hun har lyst til. Det vil jeg gerne hjælpe hende med, siger Merete Bandak, der som en del af den indledende proces mødte venskabsbarnets familie og fik deres tillid.
- Jeg oplever det som en positiv ting for både barn og forældre. For det giver luft til de voksne, og barnet får endnu et sted at slappe af.
Har man lyst til at vide mere om at være voksenven, er der informationsmøde med forplejning onsdag 9. marts klokken 17.30-19.15 i Guldborgsund Frivilligcenter. Her vil Merete Bandak fortælle om sin oplevelse af at være voksenven. Tilmelding skal ske senest 5. marts til frivilligevoksenvennerlf@gmail.com.