Annonce
Guldborgsund

Bakker op om behov for en debat om fleksboliger

Vandsiden på Sdr. Boulevard i Gedser har 12 adresser, men kun to af dem har helårsbeboelse. Foto: Anders Knudsen

Foreninger og erhverv er også optagede af fleksbolig-situationen

GEDSER Guldborgsund Kommunes sydligste by er beboet af 752 personer. Sådan skulle det gerne blive ved med at være, hvis man spørger folk i og omkring Gedser.

Over de senere år har byens borgere dog set, at flere af boligerne i byen får fleksboligstatus.

Med det in mente har Gedser Bylaug i begyndelsen af denne uge lagt op til en debat om emnet. Noget, flere i byen har en holdning til.

Blandt de relativt få erhvervsdrivende i Gedser finder man Chris og Mark Gregorius Holm Elsner fra Gedser Røgeri.

- Vi er enige med bylavet i, at det er et emne af stor interesse for byen. For vores vedkommende er det afgørende, at der er folk i byen året rundt. Hvis man er for rundhåndet med fleksboligstatus i byen, kan det udhule kundegrundlaget, mener Mark Gregorius Holm Elsner, og partneren Chris supplerer:

- Det handler om at finde en god balancegang, for nogle af de her huse havde måske stået tomme, hvis ikke de var solgt som fleksboliger.

De to pointerer, at bosætning også hænger sammen med infrastruktur, og den kan godt forbedres.

Vand på tre sider

I en af byens frivillige foreninger vil man også gerne debattere fleksboligerne. Karin Ringsing er blandt de engagerede i Sydfalster IF, hvor sport som for eksempel gymnastik, fitness og badminton foregår.

- Det er af stor betydning, at vi har beboere i Gedser og ikke kun fleksbeboere. Når blot vi har et par familier, der flytter væk, og ingen nye kommer til, mærker vi det straks. Og det fører til, at hold må lukke, siger hun og understreger, at udfordringerne er særlige for Gedser, fordi byen har vand på tre sider.

- Vi kan så at sige kun rekruttere frivillige og medlemmer nordfra. Man kæmper om de samme til bestyrelsen, der kan gå ind at tage ansvar, lyder det.

Historien kort:
Mandag og tirsdag bragte Folketidende historier om udviklingen i antallet af fleksboliger i Guldborgsund Kommune. Det blev muligt at give fleksboligstatus i 2013. Her i kommunen fik otte huse den status det første år. Med udgangen af 2021 havde 250 huse den status. I Gedser oplever man, at flere og flere boliger får fleksboligstatus. I 2017 var her 21, og i 2021 var tallet vokset til 62. Gedser Bylaug mener, emnet bør tages op til debat, idet man frygter affolkning af Gedser og udhulning af lokalsamfundet. Fra politisk side er man villig til at se på, om ordningen skal lægges på is, som man har set i andre kommuner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frivillige fra fleksboliger

Et engagement i et område hænger ofte sammen med, at man har fast bopæl, men sådan er det ikke udelukkende. I Guldborgsund Kommune har man også oplevet, at folk er blevet frivillige, fordi de har fleksbolig i kommunen.

- Det er lidt både-og med rekruttering af frivillige. Vi har selv nogle, som søger det frivillige arbejde, fordi de har en fleksbolig. På den måde lærer de området og borgerne at kende, selv om de ikke er her lige så meget som en fastboende, siger Casper Henriksen, leder af myndighed i Guldborgsund Kommunens tekniske forvaltning.

Tilbage i Gedser har Leif Jeppesen fra Dagli'Brugsen set byen udvikle sig over de seneste 13 år.

Han er enig med de erhvervsdrivende hos Gedser Røgeri i, at for mange fleksboliger kan risikere at udhule forretningsgrundlaget:

- Det er absolut sundt at få en debat om. Vi vil jo gerne have befolkningstallet op i yderområder, men hvordan? Jeg har ikke lige opskriften.

Læs også artiklerne "Fleksboligordning kan blive revideret" og "Bekymring for boom i fleksboliger"

  • Vandsiden på Sdr. Boulevard i Gedser har 12 adresser, men kun to af dem har helårsbeboelse. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år