Blodbankerne mangler blod, som særligt kræftpatienter behøver

NYKØBING I blodbankerne i Region Sjælland, således også på Nykøbing Sygehus, er man nødt til at afvise donorer, der har rejst i områder med stor risiko for at være blevet smittet med covid-19, eller som kender nogen, der er smittet. Og det hjælper ikke på en situation, hvor man i forvejen oplever mangel på bloddonationer.

- Vores blodlagre er ikke fantastiske, og vi er i en situation, som vi ikke bryder os om. Hvis der skulle komme et stort behov for blod, kan vi blive nødt til at bede andre regioner om hjælp, siger Keld Homburg, der er ledende overlæge for blodbankerne i Region Sjælland.

På papiret har bloddbanken donorer nok.

- Men vi har et problem. En stor del af vores donorer udebliver af en eller anden grund. Nogle booker sig om i sidste øjeblik, og vi ved ikke hvorfor. Men manges hverdag ændrer sig hurtigt, og ofte strækker de deres tid til det maksimale.

Når en donor har afleveret en portion blod, deler man det i tre; røde blodlegemer, plasma og blodplader. De to førstnævnte kan holde sig i relativt lang tid, men pladerne er udfordrende. De kan nemlig kun holde sig i syv døgn, men de bruges flittigt af kræftpatienter, hvis knoglevæv ødelægges af kemo.

- Over 60 procent af dem går til kræftpatienter, selvom mange tror, at vi mest bruger blodet til ofre i blå blink-ulykker. Men det er faktisk den mindste del af vores blodportioner, der går til de ulykker, siger Keld Homburg.

Blodbankerne gør lige nu et stort arbejde for at lade donorer vide, at de ikke skal være bekymrede for smitte.

- Vi beder dem, der har været i røde og orange områder, om at holde sig væk. Og så bruger vi ekstra afspritning til dem, der kommer herind, og alt det, man rører ved, som touchskærme. Det skal ikke være frygten for at blive smittet her, der holder dem væk.

Han tilføjer, at det endnu ikke er påvist, at nogen er smittet med covid-19 på grund af en blodtransfusion.