Blokkene skal rives ned. Hvor skal vi bo?

NYKØBING - Når du bor til leje hos os, bliver du en del af et lille samfund.

Sådan lyder velkomsten på boligselskabet Vendersbo/Domeas hjemmeside for afdeling 925, der ligger på Vendsysselvej. Det er et slogan, der passer godt, synes Greta Nielsen, Michelle Henriksen, Mohamed El-Sayed, Per Petersen og Vibeke Andersen.

De fem beboere i de fire store, grå blokke på Vendsysselvej holder af deres lille samfund. De holder af naboskabets sammenhold på tværs af mange nationaliteter, aldre og andre forskelligheder blandt beboerne.

Af udsigten over Guldborgsund fra altanerne og de store grønne fællesområder, hvor der grilles, leges og hygges, når corona ikke lige står i vejen.

Af kvarterets mange børn, der bruger legepladserne og cykler lidt for vildt på parkeringspladsen og stierne. Indtil de får en velment trafiklektion af Greta, når hun kommer forbi.

Og de fem holder først og fremmest af deres umoderne lejligheder fra 1960'erne. De har alle boet her i en menneskealder eller mere, og de vil gerne blive boende. Men det kan de ikke, for blokkene skal rives ned for at gøre plads til 48 nye rækkehuse.

- Jeg har slet ikke lyst til at flytte herfra. Alle mine venner og min familie bor her. Det er mit hjem, siger Mohamed El-Sayed, som er førtidspensionist og har boet i blokkene i 31 år.

192 lejligheder forsvinder i nedrivningen. Det samme gør smuldrende beton, skimmelsvamp og den korte afstand til Christiansborgs "ghettoliste", som Lindholmkvarteret er røget af og på med jævne mellemrum i de senere år.

Med færre, billige lejligheder bliver her plads til færre beboere på overførselsindkomst, og dermed bliver Guldborgsund Kommune sandsynligvis fri for at se sig selv på den lidet attraktive liste i fremtiden.

Det kunne alle politikerne i Guldborgsunds byråd godt se pointen i, da de i december 2020 godkendte den helhedsplan, der inkluderer nedrivningen af de fire blokke på Vendsysselvej.

Men Greta Nielsen, Michelle Henriksen, Mohamed El-Sayed, Per Petersen og Vibeke Andersen kan ikke se pointen, og selv om et flertal af beboerne har godkendt planen i en urafstemning, føler de sig hverken set eller hørt.

De savner mere information om deres muligheder fra boligselskabet, og de er bekymrede for, hvor de kan blive genhuset. Og om de får råd til at betale for de nye lejligheder, de bliver tilbudt. Det er bekymringer, der fylder meget.

- Jeg tænker på det hver eneste dag. Og jeg møder hver dag naboer, der er fulde af spørgsmål, men ingen svar, fortæller Greta Nielsen.

Beboerne er vant til huslejer, der ligger på 4.000-6.000 kroner for tre-fire værelser i blokkene. Deres økonomi rækker ikke til meget mere på folke- og førtidspension og kontanthjælp, fortæller de.

- Det hænger lige sammen. Hvis huslejen stiger, får vi problemer, siger Vibeke Andersen, der sammen med husbonden Per Petersen har fire værelser.

- Her havde jeg planlagt at bo resten af livet. Her er ikke moderne, men det er ikke et problem for os. Det vil til gengæld være et problem, hvis vi skal genhuses i en mindre by, hvor der ikke sker ret meget. Jeg kan bedst lide at være en del af Nykøbing og tæt på vandet, fortæller 76-årige Vibeke Andersen.

På den anden side af Vendsysselvej ligger andre boligselskabers blokke, hvor beboerne fra de fire dødsdømte blokke godt kunne se sig selv i fremtiden.

Men der er ikke store muligheder for at få en af de lejligheder, vurderer Michelle Henriksen.

Hun har selv et arbejde, men det er der mange andre i blokkene, der ikke har.

- Hele området er såkaldt "bekymringsområde", fordi det har været en ghetto. Derfor er det næsten umuligt at få en lejlighed her, hvis du ikke har et arbejde. For så stiger andelen af folk på overførselsindkomst i de andre blokke, og vi ryger tilbage på ghettolisten. Men hvor skal folk fra vores blokke så finde et billigt sted at bo? spørger hun.

Det er et spørgsmål, som kundechef i Vendersbo/Domea Kurt Jørgensen har ansvaret for at finde svaret på. Og han erkender, at det ikke bliver nemt.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at vi kan genhuse beboere fra 192 lejemål på samme sted og til samme pris. Men jeg kan love, at vi gør alt, hvad der står i vores magt for at finde den bedst mulige løsning for alle lejerne. Jeg har stor sympati med dem og forstår godt, at de er kede af det. Det ville jeg også være, hvis jeg skulle ud af mit hjem, siger Kurt Jørgensen.

Han har én klar opfordring til de lejere, der ikke føler, at de har fået tilstrækkelig information.

- De skal hurtigst muligt gå ned til det kontor, hvor vores genhusningskoordinator sidder og venter på dem. Det er her, vi lytter til deres ønsker og prøver at hjælpe med individuelle løsninger. Lidt over halvdelen af beboerne har været forbi kontoret - og mange er glade og tilfredse - men vi mangler den lille halvdel endnu. Jo før de kommer, jo før kan vi hjælpe. Og det begynder at haste, for den sidste lejer skal være ude af blokkene 31. august 2022, fastslår Kurt Jørgensen.