En 29-årig mand fik et læs paller ned over sig i en arbejdsulykke i forbindelse med forberedelserne til weekendens Døllefjlede-Musse Marked.
En 29-årig mand brækkede nakken, da han kort før klokken 11 i går fik et læs paller ned over sig.
Ulykken skete, da han på Døllefjelde Marked var i færd med at hente paller med en teleskoplæsser. Under hentningen af dem fik læsseren overbalance med det resultat, at han fik pallerne ned over sig.
Ifølge lokaklpolitiet i Nykøbing blev han overført til Rigshospitalet med henblik på operation. Da der er tale om en arbejdsulykke, blev Arbejdstilsynet involveret af politiet. Arbejdstilsynet skal nu undersøge, om ulykken skete på grund af overlæs eller en teknisk fejl.