Det er tolv dage siden, at Hjørdis og Ove Jensens hus nær Skovby brændte, og at deres to hunde og katte blev reddet ud af brandfolkene. - Det må have været forfærdeligt for dem, siger Hjørdis Jensen, der snakker ud i et interview med Folketidende.
Spisebordet står i den ene side af det lyse og rummelige køkken.
Når man sidder ved bordet, kan man se lige ud i haven.
Det er let at forestille sig den foregående sommers landidyl.
Men når man ser ud, ændrer billedet sig drastisk.
Der står nemlig resterne af det, der indtil for tolv dage siden var Ove og Hjørdis Jensens hjem.
Det meste af overetagen er brændt, nogle bjælker rager op mod den grå himmel, og der ligger en stor bunke brændt affald ved gavlen.
Nu bor familien Jensen i en pavillon i haven med udsigt til det hus, hvor deres to hunde og to katte for tolv dage siden blev reddet ud af brandfolkene, mens de selv var i byen.
- Nu har dyrene det godt. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det må have været forfærdeligt for dem. Den gamle hund er døv, men den lille må have hørt, at det buldrede lige over dem, siger Hjørdis.
Emma, en ruhåret gravhund på seks år, har trukket sig tilbage til soveafdelingen, hvor hun giver nogle bjæf fra sig.
Den sorte labrador-blanding, Trine på seksten år, tøffer stille omkring i pavillonen.
De to hunde var lukket inde i stueetagen, da ilden rasede lige over dem.
- Jeg fatter ikke, at Trine har overlevet trods sin høje alder. Hun vil ikke herfra. Hun har haft et epileptisk anfald efter branden, og der troede jeg, at nu sker det. Hun dukker sig, når jeg vil kæle med hende, og Emma gør meget mere end før, siger Hjørdis og fortsætter:
- Dyrlægen fortalte, at Emma var helt sort på snuden. Alle dyrene var tre dage på dyrehospitalet, tilføjer Hjørdis.
Det er tydeligt, at Hjørdis er meget berørt af situationen, og hun kniber da også en tåre indimellem.
- Det er først nu, at jeg bliver ked af det, siger hun lidt undskyldende, men det behøver hun såmænd ikke, for det er let at forstå hende.
Hjørdis har nemlig mistet både sit hjem og mange af sine ting.
- Jeg må indrømme, at jeg fældede en tåre, da mine ting blev pakket sammen i går. Jeg gik herover i pavillonen og græd. Det er arvestykker efter min mands forældre, forklarer Hjørdis.
Men der var også uerstattelige billeder.
- Jeg har været så dum. Jeg har billeder på computeren af min mor og mormor, som jeg har lagt over på en cd-rom. Men alt det stod lige ved siden af computeren, for jeg tænkte jo kun på, at den jo kunne gå i stykker, siger Hjørdis og ryster på hovedet af sig selv.
Læs mere om branden og redningsmændene i torsdagens Folketidende.
