Annonce
Guldborgsund

Butiksindehavere spejder langt efter genåbning

Der er ganske få mennesker i gågaden i Nykøbing i denne tid, hvor mange forretninger ikke må holde åbent. Foto: Anders Knudsen

Erhvervs- og citychef: Behov for regionale genåbninger.

NYKØBING De nuværende coronarestriktioner, som blandt andet betyder, at en stor del af de lokale butikker har været tvunget til at holde lukket i de seneste rundt regnet to måneder, begynder at tære - ikke kun på økonomien, men også på tålmodigheden.

På det seneste er der fra flere sider blevet talt om, at regeringen og sundhedsmyndighederne bør tillade en vis regional genåbning af samfundet, fordi smittetrykket mange steder efterhånden er ganske lavt.

Det gælder også i Guldborgsund Kommune, hvor der ifølge Statens Serum Institut i går var registreret 13 bekræftede covid-19-smittetilfælde indenfor de seneste syv dage. Det svarer til et incidenstal på 21,5, og dermed er Guldborgsund meget tæt på at ryge under myndighedernes såkaldte bekymringsgrænse.

En af dem, der er ved at være utålmodig, er erhvervs- og citychef André Andersen fra Vores Nykøbing.

- Vores medlemmer står jo mere eller mindre klar i startblokken alle sammen, parate til at genåbne. Jeg synes, at der er behov for at indføre regionale genåbninger, når man ser, hvor lavt smittetrykket er eksempelvis her i kommunen.

- Jeg undrer mig jo over, hvordan nogle butikker kan få lov at holde åbent, og andre ikke kan. Jeg mindes heller ikke at have hørt om, at nogen blandt vores detailhandlende blev smittet op til jul, selv om der var mange kunder i butikkerne. Det tager jeg som et tegn på, at vores forholdsregler for at undgå smitte virker.

- Jeg ved, at der blandt nogle af vores medlemmer er stor frustration nu, fordi de både er ved at få nye forårsvarer hjem og samtidig har vintervarer liggende, som de ikke har fået solgt. Og den kompensation, der er givet til detailhandlen, står jo ikke mål med behovet, siger André Andersen.

En af de butikker, der både ligger inde med usolgte vintervarer og samtidig er ved at få forårsvarer hjem, er dametøjsforretningen My Apartment i Midtpunktet.

Her forsøger indehaver Betina Schnipper at se lyst på situationen, men hun lægger ikke skjul på, at hun gerne snart vil kunne lukke kunderne indenfor igen.

- Vi er en fysisk butik, og vi vil allerhelst holde åbent. Selv om vi har lavet mange forskellige tiltag online og genereret salg den vej rundt, så er det ikke det samme som at have åbent fysisk. Vi er på ingen måde, hvor vi skal være omsætningsmæssigt, selv om vi også har åbnet en webshop, forklarer hun.

Og det er ikke en mulighed bare at lade det usolgte tøj ligge til næste år.

- Indenfor modebranchen kan man ikke gemme sit varelager til næste år, for udviklingen går så stærkt, så tøjets "levetid" er ikke lang. På en måde kan man sige, at vores varer også bliver fordærvet, hvis de ligger for længe, ligesom de gør i en dagligvarebutik, påpeger Betina Schnipper.

Hun understreger dog, at hun trods udfordringerne ikke er "trist-trist", som hun siger.

- Personligt er jeg ikke presset endnu, og vi oplever heldigvis en stor opbakning fra kunderne i form af køb af varer, søde beskeder og blomster, de sender til os, fortæller hun.

My Apartment har udover at åbne en webshop også været meget aktiv på Facebook for at holde kontakten til kunderne ved lige.

Betinna Scnipper undrer sig ligesom André Andersen over, at dagligvarebutikker, som sælger meget andet end fødevarer, kan få lov at holde åbent, når de fleste mindre butikker ikke må. Det samme gør Anita Michelsen fra Anita's Fotoshop.

Hun går i Kvickly for at sende varer til sine kunder med pakkepost, men hun må ikke holde åbent i sin egen butik.

- Jeg synes, det er lidt uretfærdigt. Man kunne jo have sagt, at vi gerne må have en eller to kunder inde ad gangen. Jeg tror på, at vi nok skal komme ud på den anden side, men det bliver hårdt, siger hun.

Anita Michelsen har sendt sine medarbejdere hjem på lønkompensation. I mellemtiden holder hun lidt liv i forretningen via handel på nettet og click and collect for ikke at miste kontakten til kunderne helt.

- Jeg håber, at vi får lov at åbne igen 1. marts, siger hun.

Freja (til venstre) og Betina Schnipper, My Apartment. Foto: Privatfoto
  • Der er ganske få mennesker i gågaden i Nykøbing i denne tid, hvor mange forretninger ikke må holde åbent. Foto: Anders Knudsen
  • Freja (til venstre) og Betina Schnipper, My Apartment. Foto: Privatfoto
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde