Annonce
Guldborgsund

Byggechefer ønsker tyndere ordrebøger

Byggeriet af det nye MoVe-foreningshus ved Østre Allé i Nykøbing skrider fremad - stort set efter planen. Men også her må Kim Lauridsen, direktør i firmaet Pilemand og Labeco, som har hovedentreprisen, konstatere, at prisstigninger og lange leveringstider på materialer gør situationen usædvanligt uforudsigelig. Foto: Anders Knudsen

Stigende omkostninger presser indtjening på indgåede aftaler - store Nykøbing-entreprenører med usædvanlig konstatering.

NYKØBING - Lad os sige det sådan: Lige i øjeblikket har vi ikke så travlt med at sælge nye huse og byggerier...

Sådan lyder det lidt usædvanligt fra Henrik Christensen, direktør i det store byggefirma Skanlux i Nykøbing.

Hos en anden stor byggekoncern Bo-Hus A/S i Nykøbing er meldingen også bemærkelsesværdig:

- Når jeg ser frem mod 2022, så skulle vi måske have haft en tyndere ordrebog, lyder overvejelsen hos direktør Bo Jørgensen.

De usædvanlige udtalelser skal ses på baggrund af en usædvanlig situation. I øjeblikket stiger priserne på en række materialer - fra isolering til træ og stål - hastigt. Og leveringstiderne er lange og måske endnu værre uhyre uforudsigelige. Det skaber usikkerhed og påvirker også indtjeningen i forskelligt omfang.

Hos Skanlux er situationen i langt de fleste tilfælde meget klar.

- Vi sælger mange huse på en fast aftale om pris, tid og materialer. Derfor er det også klart, at vi kæmper noget med de kontrakter, der er indgået, og hvor priser og leveringstider så efterfølgende bare er steget markant. Og det er også klart, at vi ikke er alt for opsatte på at indgå nye fastpris-kontrakter ind i 2022, hvor vi i øvrigt får travlt, så længe vi ikke har nogen fornemmelse af, hvordan tingene udvikler sig, siger Henrik Christensen.

Han understreger, at situationen bestemt ikke er økonomisk alvorlig - især ikke efter adskillige travle år med solide overskud. Men altså i høj grad en aktuelt meget usædvanlig situation.

Det nye MoVe-foreningshus ved Østre Allé er under opførelse. Foto: Anders Knudsen

Deler problem

Hos Bo-Hus ser Bo Jørgensen også fortrøstningsfuldt på fremtiden.

- Men det er lidt sært allerede nu at kunne konstatere, at 2022 nok ikke kommer i nærheden af de flotte resultater vi har haft - især det seneste år. Især fordi vi ser ud til at få meget at lave. Men det kan blive travlhed uden det plus, vi gerne vil lave, konstaterer han.

For en lang række byggeprojekter gælder, at uforudsete begivenheder som de øjeblikkelige prisstigninger og knaphed på en række produkter rammer alle implicerede. Ikke kun hovedentreprenøren.

Kontrakterne er som regel - bortset fra fastpris som Skanlux-eksemplet - udformet sådan, at man "deles om smerten" så at sige efter bestemte, nærmere definerede procentsatser.

Men situationen rammer under alle omstændigheder indtjeningen.

- Vi kan ikke regne med et almindeligt dækningsbidrag på opgaverne. Det er selvfølgelig ærgerligt, konstaterer Bo Jørgensen, som understreger, at man næppe kunne have gjort noget anderledes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Corona-forudsigelse

- Da corona ramte, lød alle forudsigelser jo, at det hele - inklusive byggeaktiviteten - mere eller mindre ville gå i stå. Sådan gik det som bekendt ikke. Tværtimod. Men vi var på det tidspunkt da glade for alle aftaler. Og man går jo normalt altid efter at have en ordrebog, som gør det muligt at planlægge langsigtet. Bare lige nu er mange aftaler måske ikke så heldigt, fastslår han.

Lokalt er mange byggeprojekter i gang - eller under forberedelse.

Økonomisk kan aftaler om pristalsregulering sikre entreprenørernes - men ikke bygherrens - økonomi i hvert fald delvist. Men knaphed og forsinkede leveringer kan man ikke sikre sig mod.

Ved Østre Allé er firmaet Pilemand og Labeco hovedentreprenør på byggeriet af det nye NFC-foreningshus MoVe.

Byggeriet skrider fint fremad. Men direktør Kim Lauridsen nikker i høj grad genkendende til problemerne med materialer.

- Vi mærker markant prisstigningerne og mange forsinkelser på byggematerialerne. Vi har forsøgt at handle "til lager". Men det lykkes jo ikke med alt. Til en start var det isolering, der var problemet. Nu er det også en række standardvarer. Samtidig er markedet uroligt og helt uforudsigeligt også med leveringsfrister, så planlægningen er særdeles vanskelig, fastslår han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Budget skrider

Kim Lauridsen har endnu ikke noget bud på, om og i givet fald hvor meget, den usædvanlige situation kan komme til at betyde for færdiggørelsen af projektet.

Huset skal efter planen være klar i begyndelsen af 2022. Byggesummen var sat til 24 millioner kroner.

- Det oprindelige budget holder ikke. Og det kommer til at ramme alle - bygherre, os og underentreprenører. Men nogen voldsomt markant fordyrelse bliver der ikke tale om, understreger Kim Lauridsen.

  • Byggeriet af det nye MoVe-foreningshus ved Østre Allé i Nykøbing skrider fremad - stort set efter planen. Men også her må Kim Lauridsen, direktør i firmaet Pilemand og Labeco, som har hovedentreprisen, konstatere, at prisstigninger og lange leveringstider på materialer gør situationen usædvanligt uforudsigelig. Foto: Anders Knudsen
  • Det nye MoVe-foreningshus ved Østre Allé er under opførelse. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde