Annonce
Guldborgsund

Byggesucces og kritik for nøl

Udstykningen ved Hamborgskoven er efter mange års nærmest stilstand i den grad vågnet af dvalen, og nu sælges der grunde. Foto: Ingrid Riis

Efter stille år er der rift om lokale byggegrunde - men også utilfredshed med manglende nye udstykninger

NYKØBING - Der er rift om byggegrunde i Nykøbing-området. Vi er tæt på udsolgt. Kommunen må se at komme i gang med nye udstykninger nu.

Sådan lyder det fra Lasse Øster Dalsgaard, ejendomsmæglerfirmaet John Ole Hansen i Nykøbing.

Han - og andre - noterer sig altså, at man har en succes: Stor lokal byggelyst. Og interesserede købere til byggegrunde på et niveau, som Nykøbing ikke har set siden årene forud for finanskrisen.

Men succesen afføder altså også kritik, fordi det i højt tempo tynder ud i antallet af grunde til de interesserede købere.

Og når det gælder kommunale grunde, er der kun en håndfuld tilbage.

- Det haster med at få lavet nye udstykninger. Også for at styrke bosætningen. Køberne er der - men der er for få byggegrunde, siger ejendomsmægler Lasse Øster Dalsgaard. Foto: Ingrid Riis

Ringe start

Også private udstykninger som eksempelvis ved Hamborgskoven i Sundby oplever nu mange købere - ikke mindst efter beslutningen om nyt skolebyggeri.

Det Classenske Fideicommis står for den store udstykning i området og fik i parentes bemærket den vel ringest tænkelige start på salget.

Nærmest på dato helt tilbage i september 2008 inviterede man til fremvisning samtidig med, at det amerikanske krak i Lehmann Brothers satte finanskrisen i gang. Og al byggelyst og ejendomshandel gik nærmest i stå i en årrække.

Det er historie nu. Grundene sælges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planlægning halter

- Jeg har netop for få dage siden haft en samtale med en potentiel køber til en grund i området. Vedkommende stod med pengene - og jeg konstaterede, at han roligt kunne købe. Og skulle han så ikke ville bygge alligevel, vil grunden efter min bedste overbevisning sagtens kunne sælges igen.

- Det viser også problemet. Vi har alt for få velbeliggende grunde i Nykøbing til salg. Jeg synes, man har haltet efter med planlægningen i kommunen. I forbindelse med for eksempel skolebyggeriet burde man også være klar med yderligere byggegrunde, siger Jakob T. Nielsen, Realmæglerne Nykøbing.

- Man burde også have udstykninger i gang andre steder. Politisk taler man meget om vækst og bosætning. Men så bør vi altså også have noget at tilbyde de familier, vi gerne vil have til at bosætte sig. Der skal være attraktive boligområder og byggemuligheder, tilføjer han, som mener, at det kommunale fokus har været lidt forkert indstillet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vækst og vindmøller

- Vi skaber ikke vækst ved for eksempel at fokusere på vindmøller og solceller Og i parentes bemærket heller ikke ved i så høj grad at satse på fortætning af bebyggelsen i Nykøbings centrum, siger Jakob T. Nielsen.

- Kom i gang med planlægning og nogle udstykninger af byggegrunde. Hurtigst muligt, lyder hans opfordring.

Hans kollega Lasse Øster Dalsgaard mener også, at byggegrunde er væsentlige for den overordnede udvikling i området.

- Hvis vi vil have familier hertil og også holde fast i nogle af vores egne unge, skal der være et udbud, så der er mulighed for, at de kan købe grund og selv bygge hus. Der er ikke grunde nok, som det ser ud nu. Hvis man udstykker de rigtige steder, er jeg sikker på, at grundene vil blive revet væk. Som det ser ud, er køberne - i modsætning til for nogle år siden - også indstillet på at betale måske 600.000-700.000 eller mere for en grund, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi sover ikke

Peter Bring-Larsen (G), formand for teknik-, miljø- og ejendomsudvalget, mener ikke, at kritikken er berettiget. Heller ikke den kritik, som kommer fra politiske byrådskolleger.

- Det er glædeligt, at der er efterspørgsel. Men det er altså også en sandhed med forbehold, at vi ikke har byggegrunde. Der er grunde i Toreby, i Stubberup, ved Bangsebrovej, Nordbyen og i udstykningen ved Hamborgskoven. Det er rigtigt, at der ikke er mange grunde i kommunale udstykninger. Men vi sover bestemt ikke. Der arbejdes med flere områder, påpeger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

300 grunde

- Aktuelt er eksempelvis en ny udstykning ved Pandebjergvej, hvor vi satser på cirka 300 grunde. Sagen ligger i øjeblikket hos Erhvervsstyrelsen, og vi kan kun krydse fingre for, at sagsbehandlingen går så hurtigt som muligt. Udover Pandebjergvej har vi også planer for tre andre områder, så vi ligger bestemt ikke stille, siger Peter Bring-Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilflytterkommune

Hans partifælle Martin Lohse, formand for kultur-, fritids- og bosætningsudvalget, mener, at der er lyse tider for øget bosætning her i området generelt.

- Der er en række tendenser i forhold til udflytning fra eksempelvis Københavns-området, som peger i vores retning. Og det er værd lige at minde om, at vi allerede er en tilflytterkommune. Befolkningstallet steg faktisk i sidste kvartal af 2020. Og det sker på trods af, at vi har en situation med langt flere dødsfald end fødsler i vores område. Faktisk er dødstallet cirka dobbelt så højt som antal nyfødte. Alligevel har vi altså haft befolkningsplus. Det er en god indikation på, at der er positive muligheder. Det skal vi understøtte - også med muligheder for at bygge. Og det gør vi også, mener han.

Læs også artiklen "Travlhed med byggesagerne" i lørdagens Folketidende.

  • Udstykningen ved Hamborgskoven er efter mange års nærmest stilstand i den grad vågnet af dvalen, og nu sælges der grunde. Foto: Ingrid Riis
  • - Det haster med at få lavet nye udstykninger. Også for at styrke bosætningen. Køberne er der - men der er for få byggegrunde, siger ejendomsmægler Lasse Øster Dalsgaard. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen