Annonce
Guldborgsund

Corona koster legetøjsbutik livet

Funsters lokaler har nu blot de tomme hylder tilbage. Foto: Anders Knudsen

Legetøjsbutikken Funster er lukket, og dens lokaler tømt, efter coronavirussen fjernede omsætningen.

NYKØBING Coronavirussen har været hård ved detailhandlen i Nykøbing, som i resten af landet, og nu har den kostet en af byens butikker livet.

Funster i Jernbanegade lukkede forleden, og butikken er allerede tømt for varer. Legetøjsbutikkens facebookside er fjernet, hjemmesiden består udelukkende af beskeden "Vi arbejder og kommer snart tilbage", og indehaver Annette Friis Rasmussen bekræfter, at nøglen er drejet rundt.

- Jeg var en af de første af byens butikker, der lukkede, for jeg har en søn, der har en immundefekt sygdom, så jeg kan ikke blot gå rundt blandt mennesker, siger hun og fortsætter:

- Og der var ikke nogen omsætning, så må man lukke ned, og så er der stadig udgifter. De hjælpepakker, der er på vej, de kommer ikke lige nu, og coronatiden er hård for alle.

Glad for arbejde og kunder

Annette Friis Rasmussen har haft butikken i 10 år. Tidligere var det en del af Legekæden, men i 2018 valgte hun at blive uafhængig. Hun har det ambivalent, hvad lukningen af butikken angår.

- På den ene side er jeg lettet, for når man tager beslutningen, er ens bekymringer væk. På den anden side er jeg ked af det, fordi jeg er glad for mit arbejde og kunderne, siger hun.

Hun afviser ikke, at hun kan finde på at genåbne legetøjsbutikken igen ved senere lejlighed. Men det kommer an på mange faktorer, forlyder det.

- Jeg skal lige se, hvad der sker i den verden her. Detailbranchen har det svært, og i denne tid får netsalget et boost, siger hun.

Med Funsters lukning mister Vores Nykøbing, handelsstandsforeningen, et af sine medlemmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ked af det på byens vegne

Det ærgrer erhvervs- og citychef i foreningen, André Andersen, ikke mindst på Annette Friis Rasmussens vegne.

- Jeg synes altid, det er trist, når en butik lukker. Jeg er ked af det på hendes og byens vegne, og jeg håber, at vi kan få fyldt noget nyt i butikken, så den snart kan åbne igen, siger han og dækker ikke over, at de mange foranstaltninger, der gøres for at begrænse coronasmittefaren, gør, at medlemmerne har det hårdt:

- Det tror jeg, alle har, og det er derfor, vi har lavet en webshop, voresgaveshop.dk, hvor butikker kan sælge deres varer, og borgere støtte lokalt, siger han om tiltaget, der skal være med til at sikre, at coronakrisen ikke fører til flere butikslukninger i byen.

  • Funsters lokaler har nu blot de tomme hylder tilbage. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år