Annonce
Guldborgsund

Dansk Bioøkonomi Konference 2020 aflyses

Kokkeeleverne Asger Emil Munk og Karl Jensen er i gang med at rense tang, der skulle have været en del af smagsprøverne på konferencen. Foto: Diana Telvig

Det bliver ikke til en afvikling af et kæmpe program med fokus på bioøkonomi og alskens aktiviteter de næste to dage på Engestofte Gods.

ENGESTOFTE Onsdag og torsdag i denne uge skulle over 150 iværksættere, investorer, forskere, virksomhedsejere med flere for femte år i træk have været samlet på Engestofte Gods for at vidensdele og netværke omkring bioøkonomi. Men nye corona-retningslinjer hos mange af konferencens oplægsholdere betyder, at mange nu er forhindrede i at deltage. Derfor har Guldborgsund Kommune valgt at udskyde konferencen.

Nye interne retningslinjer

- På baggrund af statsministerens udmelding i fredags har flere af vores oplægsholdere fået nye interne retningslinjer omkring deltagelse i konferencer, som gør, at de ikke kan deltage i konferencen. Vi har derfor set os nødsaget til at udskyde konferencen, hvor vi ellers godt kunne overholde alle retningslinjer i forhold til corona. Det er naturligvis med stor ærgrelse både fra oplægsholderne og fra os, men beslutningen har ikke været svær. Når oplægsholderne på baggrund af corona-situationen forhindres i at møde op, kan vi ikke garantere den høje kvalitet fra tidligere konferencer. Derfor må vi desværre trække i bremsen.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse om aflysningen fra kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune Søren Bonde.

I år skulle den store konference med besøg fra hele landet ellers udvides til at vare to dage. Første konferencedag skulle der sluttes af med en verdensmål-middag på Hotel Saxkjøbing, mens dag to skulle give plads til besøg hos Visual Climate Center samt virksomhedsbesøg.

- Formålet med konferencen er netop at mødes, videndele og udvikle på tværs af hele værdikæden, og den del kan ikke lade sig gøre virtuelt, tilføjer kommunaldirektøren.

Dansk Bioøkonomi Konference, der er Danmarks største konference inden for bioøkonomi, er tidligere blevet afviklet på Saxkjøbing Sukkerfabrik. I år skulle arrangementet være foregået over to dage og på Engestofte Gods.
Landets førende eksperter og forskere i bioøkonomi var programsat til at give deres viden og gode råd videre til jordbrugere, erhvervsdrivende, iværksættere, investorer og interesseorganisationer fra hele landet.
Bioøkonomi handler kort fortalt om at tage uudnyttet biomasse og forvandle det til nye produkter. Det kan være æblerester og frasorterede ærter, som bliver til kosttilskud eller halm og roetoppe, som kan blive til plejeprodukter eller rengøringsmidler - og de sidste rester til biogas. På den måde kommer der ny værdi ud af rester.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Allerede i gang

Da konferencen skulle foregå onsdag og torsdag i denne uge, er mange forberedelser allerede i gang. På Celf i Nykøbing er kokkeelever i gang med at teste de smagsprøver, de skulle have serveret for deltagerne på konferencen. I smagsprøverne indgår mange af fremtidens fødevarer, og eleverne havde glædet sig til at servere retterne på konferencen.

- Eleverne har udviklet og testet alle retterne, som blandt andet indeholder roetoppe, quinoa, insektlarvemel og tang. Eleverne var helt klar, og jeg håber meget, vi får en anden anledning til at dele de nye smagsoplevelser, siger koordinator Mette Jørgensen, som arbejder med planlægningen af konferencen.

I løbet af den kommende uge drøftes det, hvordan og hvornår en ny konference kan holdes. Planlægningsgruppen består af Inbiom, Food & Bio Cluster Denmark, Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, World Perfect, Business Lolland-Falster og Guldborgsund Kommune.

  • Kokkeeleverne Asger Emil Munk og Karl Jensen er i gang med at rense tang, der skulle have været en del af smagsprøverne på konferencen. Foto: Diana Telvig
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing