Den mistænkeliggjorte mor

GULDBORGSUND Ved et lille bord i et hjørne af stuen er papirer spredt ud over det hele. På en stol sidder Christina Due og fortæller, hvordan hun har oplevet Guldborgsund Kommune.

Det hele begyndte 24. januar 2018. Christinas søn, der dengang var ni år, blev syg. Meget syg. Mavesmerter endte i lammelser og et utal af indlæggelser over en periode på seks måneder. På kanten til 4. klasse er der fremgang, men kun én uge efter sommerferien kaster han op og vil ikke i skole.

Nu følger en svær tid for familien, der også tæller en lillesøster. Hos skoleledelsen på den daværende Østre Skole, i dag Østerbroskolen, møder Christina det, hun beskriver som en mur.

- Skolen laver underretninger i ét væk, der kommer partshøringer og en paragraf 50-undersøgelse af os. På skolen mener de, at han er uopdragen, at jeg nok ikke kan finde ud af at sende ham i skole, og at jeg ser spøgelser, fortæller Christina Due.

Den reaktion fra skolens side kommer ikke bag på formanden i Landsforeningen Autisme, Kathe Johansen.

- Det er meget typisk, at omgivelserne tænker, den er gal med mor eller far, når der er tale om børn med et højt kognitivt niveau. Men 35 procent af børn med autisme kommer faktisk ikke i skole, forklarer Kathe Johansen.

I en periode på to år er det mere reglen end undtagelsen, at Christina sætter kaffe over og finder chokoladen frem, når børnene sover. Hun åbner computeren og studerer serviceloven og Guldborgsund Kommunes specialkatalog fra Center for Børn og Læring.

Hun opdager, at det er muligt at få sønnen vurderet i Psykologisk Pædagogisk Center. Deres anbefaling er et specialskoletilbud, hvor man guider visuelt med piktogrammer.

Skolen anbringer Christinas søn i sin specialklasse, kaldet K-klassen. Den forsømmer dog at visitere korrekt og bringer ikke det forhold i orden før 11 måneder senere, da der er blevet rykket for det mere end 10 gange.

- Jeg oplever det, som om de tager min søn som gidsel. Jeg kan ikke klage eller bede om anden skole uden en visitering, fortæller Christina.

I K-klassen er der færre elever og flere lærere. Men Christinas søn trives stadig ikke og får nu diagnosen tourettes. Anbefalingerne til skolegang for børn med tourettes er meget lig den, Psykologisk Pædagogisk Center anbefalede. Christina taler med lærerne om det og producerer selv piktogrammer til brug i skolen. Der sker fortsat ikke noget.

- Min mavefornemmelse bliver ved med at fortælle mig, at der er noget galt. Jeg spørger både skolen og forvaltningen, om de kan trække i nogle tråde i forhold til en yderligere udredning. Forvaltningen anbefaler, at jeg selv får nogen til det.

Nu retter Christina henvendelser til tourettes-sygeplejersken, og så kommer henvisningen til børnepsykiatrien.

I januar 2021 bliver sønnen endelig udredt.

- Vi sad der med en psykiater, en læge og en sygeplejerske, der fortalte, at han udover tourettes er infantil autist og lettere retarderet. Jeg blev så lettet. Det var som en ballon, der punkterede, da sygeplejersken sagde, Christina, du har ikke gjort noget forkert.

Med diagnosen i hånden kunne Christina få et nyt skoletilbud til sønnen. I dag går han på Autismecentret på Nørre Vedby Skole.

- Han har det bedre. Han glæder sig til at komme i skole. Han forstår det bedre nu.

En tre år lang kamp er dermed bragt til ende. Nye kampe venter forude. Men i hvilken tilstand har de sidste tre år efterladt Christina?

- Det er nok en blanding af sorg og fortsat at være i en form for alarmberedskab. I det her system skal man hele tiden være 10 skridt foran, hvis ikke systemet skal løbe om hjørner med en, siger hun.

- For eksempel under coronaen, da han ikke ville i skole. Jeg spurgte, om ikke der kunne arrangeres noget undervisning i hjemmet. Det kunne ikke lade sig gøre. Jeg gik til familieafdelingen, som sagde, at opgaven lå hos skolen, og sådan blev jeg kastebold imellem de to systemer. Men jeg var nødt til at passe mit arbejde, så jeg overskred mine egne grænser og efterlod ham derhjemme.

Det fik Christina til at gå til sagsbehandleren på kommunen og kræve en støttekontaktperson. Ellers så hun ingen anden udvej end at søge tabt arbejdsfortjeneste.

- Hun svarede, at det kunne jeg godt, men det var ikke sikkert, jeg fik det. Altså, der må blinke en stor og rød advarselslampe i kommunens økonomi, siden man kan få sådan en besked.

Konstitueret centerchef i Familie og Forebyggelse i Guldborgsund Kommune, Henning Tønning, afviser, at der skulle være advarselslamper i hans afdeling. Han finder i øvrigt svaret til Christina Due helt i orden:

- Jeg forstår, at det er en presset familie, men det er sagsbehandlerens opgave at oplyse om, at tilkendelse af tabt arbejdsfortjeneste beror på en konkret vurdering. Jeg ser ikke noget negativt i det, siger han.

Christina Due er så rystet over hele forløbet, at hun har klaget over det til Ankestyrelsen.

Folketidende har kontaktet skoleleder Karsten Bergen på Østerbroskolen. Han vil ikke kommentere elevsager i medierne.

Avisen har set eksempler på skolepersonalets omtale af familien, for eksempel:

"Vi oplever en mor, som gerne ser og søger årsager til X's negative udvikling og mistrivsel. Det er altid ydre omstændigheder, som er årsagen til problemet."

Sådanne udsagn ser Christina tilbage på med både vrede og sorg. Hos Landsforeningen Autisme er Christina Dues sag langtfra enestående.

- Den her historie kunne skrives fra mange kommuner. Det er en hård kamp at få den rette støtte, fordi det i sidste ende handler om penge. En specialskole er dyr, og derfor prøver man, om barnet kan være i alment regi, siger landsformand Kathe Johansen.

Hun beskriver forældrenes rolle som en blanding af advokater og projektledere, der hele tiden skal samle trådene fra de forskellige interessenter, der er inde over. Og det koster.

- Det kan både gå ud over parforhold, familierelationer og kammeratskab. Man passer på sine børn og indretter sig sådan, at man hele tiden tænker 24 timer frem. Man har ikke overskud til meget andet og mister ofte netværk.

Selv om overskuddet i dagligdagen er udfordret af sønnens diagnose, har Christina Due sammen med en anden mor dannet en gruppe på Guldborgsund Frivilligcenter, som skal støtte forældre, der står i samme situation som hende selv.

Tanken er, at forældre til børn med for eksempel ADHD/ADD, autisme og tourettes kan mødes med ligesindede i et sparringsrum. Her er det tanken, at man som forælder skal læsse af, møde forståelse og mærke, at man ikke er alene med sine udfordringer.

Initiativet hedder Forældreforum og samles hver sidste tirsdag i måneden på Guldborgsund Frivilligcenter med opstart i slutningen af august.

Læs også artiklerne "Drømme kan gå i opfyldelse" - "Familieafdeling arbejder på at rette skuden op" og "Epidemi kræver politisk mod" i lørdagens Folketidende