Vendte hjem fra europamesterskabet med metal om halsen.
NYKØBING Der er lidt flere biler på parkeringspladsen foran Nykøbing F. Skytteforening end vanligt denne mandag aften.
Normalt er der ganske godt fyldt op, men lige i dag er der særligt pakket ude foran. Den vanlige, hjemmebagte kage er i dagens anledning flankeret af lidt ekstra lækkerier - noget er i gære denne aften.
Der er meget at fejre. Et lille dusin af klubbens unge skytter har været til konkurrence, og det er gået rigtig glimrende, afslører formand Max Pil. Men det er alligevel særligt én skytte, der tiltrækker klap på skulderen og lykønskninger fra vennerne disse dage - Jens Frimann er nemlig lige vendt hjem fra europamesterskaberne i paraskydning med en sølvmedalje hængende om halsen.
- Det er tredje gang, jeg er med til et europamesterskab, og det er faktisk første gang, jeg overhovedet er blandt de otte, der går videre i finalen. Jeg kvalificerede mig som nummer otte af de i alt 26 skytter i kategorien, der ironsk nok hedder "stående", selv om jeg ikke lige rejser mig, fortæller Jens Frimann, efter vi er fortrukket til et lidt mere stille hjørne af skytteforeninen for at tage en snak.
Når først finalen skydes i gang, nulstilles alle point. Herfra handler det bare om ikke at være den dårligste skytte - for hver runde bliver den med færrest point nemlig pillet ud af konkurrencen. Selv om Jens Frimann er god, var det en overvældende oplevelse.
- Men jeg er nok ret god til at skyde, når der virkelig er pres på. Man har relativt kort tid til at skyde i finalerunden, der er ikke mulighed for at stå og rette for meget på udstyret, og det endte jo meget godt. Guldmedaljen gik til en skytte med mere erfaring, og jeg er rigtig godt tilfreds, understreger Jens Frimann, der har taget skydningen seriøst i 14 år, men allerede startede i det små som barn.
Han er ikke den eneste, der startede tidligt. Bare denne mandag er der hele fire børn, der prøver at skyde for første gang.
Formand Max Pil kan endda berette om rekordhøje medlemstal:
- Vi har nu 175 medlemmer, og det er simpelthen rekorden. Det er klart, at kapaciteter på Jens' niveau er med til at tiltrække nogle, men jeg tror også, det er den indsats for det sociale, som vi gør, der er med til, at børn og deres forældre bliver ved med at komme igen. Det er en stor kontrast til tiden efter corona, hvor vi var fire til træning!