- Det er et rent helvede

Hun kan tænde for fjernsynet og tage en kop vand eller en øl. Det er stort set alt, hvad Laila Rasmussen fra Gedser selv har mulighed for at gøre i løbet af en dag.

For halvandet år siden fik hun en blodprop, som gjorde hende lam i venstre side af kroppen. Siden har hun været lænket til en kørestol.

Hun har siden august sidste år boet i en bolig tilknyttet plejehjemmet Ny Strandbo i Gedser.

Ønsker anden kørestol

Tårer kommer frem, når Laila Rasmussen fortæller om sin situation. Foto: Anders Knudsen

Hun skal have hjælp til det meste, og hverdagen byder ikke på mange glæder, for med kørestolen kan hun hverken komme over dørtrinet til terrassen eller ud for at se, om der er kommet noget i postkassen.

Hun kan lige præcis vende kørestolen på en bestemt måde, så hun kan tage sig et glas vand. Skabene sider for højt oppe til, at hun kan dem. Hun kan heller ikke åbne for vinduerne eller regulere på varmen.

Men det er ikke det værste for hende.

Det værste er, at hun sidder meget dårlig i den kørestol, hvor hun tilbringer alle de timer, hvor hun er oppe fra sengen.

- Det er et rent helvede, jeg sidder ikke godt i den stol, og jeg har smerter i størstedelen af kroppen. Min venstre arm får ikke den hvile, som den skal have, fortæller Laila Rasmussen med en skælvene stemme, der bærer præg af, at hun er rigtig ked af situationen.

Derfor har Laila Rasmussen budt Folketidende indenfor for at give et glimt af hendes barske hverdag.

Som at slå i en dyne

Kørestolen skal drejes på en bestemt måde, for at Laila Rasmussen kan skænke sig et glas vand fra hanen i køkkenet - en af de få aktiviteter hun selv har mulighed for at udføre i hverdagen i hendes plejebolig. Laila Rasmussen blev lam i venstre side af kroppen efter en blodprop Hun venter på at få en anden kørestol af kommunen, for den stol hun sidder i nu, sidder hun rigtig dårligt i. Foto: Anders Knudsen

Hun har nu i over to måneder ventet på den kørestol, som hun fortæller, at hun er blevet lovet 27. marts.

En stol der kan gøre hendes hverdag lettere og mindre smertefuld i forhold til den stol, hun må sidde i nu.

- Jeg bliver tyndere og tyndere, og det gnaver i knoglerne at sætte i den her stol, forklarer hun.

- De siger hele tiden, at der er en anden kørestol på vej, men der sker ikke noget, siger Laila Rasmussen, som understreger, at de folk som hun har fysisk kontakt med fra kommunen behandler hende pænt, og at det ikke for at kritisere dem, at hun har kontaktet avisen.

Hun er bare så ked af, at det hele skal tage så lang tid.

Laila Rasmussen fortæller, at hun netop har fået at vide, at der ikke er udsigter til, at der er en kørestol til hende i den nærmeste fremtid, men at hun nok skal få en hurtigst muligt.

- Det tager for lang tid, og det er som at slå i en dyne. De udsætter det hele tiden, fordi de siger, at stolen ikke er kommet fra der, hvor de skal have hjælpemidlerne, fortæller hun med en trist stemme.