DF vil have danskkrav for nogle ansatte i kommunen

GULDBORGSUND "Alle ansatte med borgerrettede funktioner i Guldborgsund Kommune skal mestre det danske sprog."

Sådan indledes et forslag, som DF ønsker behandlet på næste byrådsmøde i Guldborgsund Kommune, fortæller René Christensen, DF's gruppeformand i byrådet.

- Vi har nogle tilfælde, ikke mange, hvor borgere har haft samtaler med ansatte, der har haft svært ved det, og jeg har hørt om en ansat, der havde svært ved at få overdragelse fra en kollega ved skifte fra dag- til nathold, da der var sprogbarrierer. Får man ikke overdraget til sin kollega, at der ligger en på et plejecenter, der har det rigtig skidt, kan det være fatalt, siger han, der ikke ved, hvor stor udfordringen er, men:

- Jeg vil sige, at én er nok, hvis fejlen er slem nok.

Forslaget indeholder et tilbud om, at der ved ansættelsen tilbydes et intensivt sprogkursus til jobsøgende, som ikke mestrer dansk, som de skal bestå før opstart i stillingen. Udgiften til kurset skal dækkes af kommunen.

Ifølge DF er hensigten ikke at holde nogen ude fra arbejdsmarkedet, men tværtimod at øge rekrutteringsgrundlaget.

- Det er ærgerligt, hvis vi har ansøgere, der har kvalifikationerne, vi gerne vil have, men på grund af en sprogbarriere ikke kan varetaget jobbet, siger han i forlængelse af forslaget.

Heri nævnes socialindeks og demografi, som giver et stort behov for ansatte i borgerrettede funktioner, samt at det bliver stadig sværere at besætte disse job, herunder i ældreplejen.

Forslaget har, påpeger René Christensen, været oppe at vende ved kommunens budgetforhandlinger de seneste par gange, uden dog at få opbakning.

En række andre byrådspolitikere har ikke hørt om, at der skulle være en udfordring. Borgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten vil gerne tage bestik af, hvor stor den er.

- Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at vores frontpersonale kan gøre sig forståelig over for de borgere, de skal betjene, og det har jeg en rigtig god fornemmelse af, at de kan i dag, siger han og tilføjer:

- Vi har allerede skrevet ind i vores budgetforlig, at vi i samarbejde med social- og sundhedsskolen skal sikre, at de, vi rekrutterer i hjemmeplejen derfra, skal tilbydes danskundervisning. Det er yderst relevant, hvis vi vil have flere i arbejde, og det skal vi.

Han påpeger, at flygtninge, der kommer til landet, får danskundervisning på sprogskolen, og formand for beskæftigelsesudvalget Ole K. Larsen (V) tilføjer, at det her er vedtaget at øge undervisningen her fra 12 til 15 timer ugentligt.

- Det skete netop for at sikre, at de bliver så gode til dansk som muligt, inden integrationsforløbet er slut, siger han, der er bekymret over en del af forslaget:

- Der står, at de skal bestå sprogkurset før opstart, men vi kan se, at motivationen til at lære dansk er ude i jobbet, og derfor tror jeg på en kombination, hvor man måske kan starte som føl med en kollega, inden man består kurset.

Han ærgrer sig desuden over, at DF's to medlemmer af beskæftigelsesudvalget ikke har rejst forslaget der.

Heller ikke Annemette S. Johnsen (SF) har hørt om problemet. Hun henviser til et forslag fra SF om, at der i hjemmeplejen skal være faste teams:

- Så vender man sig til, at der er en medarbejder, der har accent eller dialekt.

Kommunen har cirka 5.200 ansatte svarende til 4.400 årsværk. Hvor mange der er i borgerrettede funktioner, kan kommunaldirektør Søren Bonde ikke sige, da det afhænger af definitionen. Han fortæller, at han kun ansætter medarbejdere, der er i stand til at varetage deres funktion.

Administrationen undersøger nu, om der er noget lovformeligt eller andet, der hindrer accept af forslaget. Det behandles i byrådet 14. oktober.