Dronningen åbnede forskerrefugiet

FUGLSANG Herregården er egentlig et stilistisk miskmask af forskellige tidsæraer, der som udgangspunkt ikke burde have noget som helst med hinanden at gøre. Opført for århundreder siden og opdateret af adskillige omgange, ikke altid med den arkitektonisk nænsomme hånd, vi hylder i dag, er der tale om et særegent byggeri.

Over mange omgange har Fuglsang også ageret refugium for forskningens folk, der har søgt tid og rum til fordybelse i deres stof. De smukke omgivelser har givet mange højtuddannede akademikere tiden til at få den idé eller åbenbaring, det underskønne landskab inspirerer til.

Refugiet er ikke længere. Pengene løb op, og der var ikke stemning for at gå ned i levestandard - den var dog ingenlunde høj, men refugiet lukkede dørene, og herregården fik lov at stå.

Indtil ideen genopstod. Det Classenske Fideicommis og mange andre har støttet med millioner af kroner, for at Fuglsang Herregaard igen kan stå stolt i den smukke, østlollandske natur og vogte over kunsten, musikken og ikke mindst også den akademiske viden, der nu igen får tag over hovedet på Fuglsang.

Ensemble Storstrøm spillede for, og som med et trylleslag rejste det halve hundrede inviterede gæster sig fra deres stole i koncertsalen, da majestæten trådte ind ad døren.

Bestyrelsesformand Jon Stokholm tog scenen, da tonerne stoppede.

- Vi står på skuldrene af Bodil de Neergaard. Hendes vision om at skabe et refugium har vi taget og kastet ud. Og den har fonde og andre støtter grebet, sagde Jon Stokholm.

Hernæst indtog arkitekt Mette Maegaard Nielsen scenen. Hun præsenterede restaureringsprojektets mange detaljer for publikum.

- Fuglsang Herregaard er et festfyrværkeri af stilarter og farver. Gennem 1960'erne har man lavet flere værelser, men det er gjort kedeligt og ufølsomt, så dem har vi stort set fjernet alle spor efter. I stedet har alle værelserne fået eget toilet og bad, og vi har fået installeret en elevator, så refugiet er tilgængeligt for kørestolsbrugere, fortæller arkitekten.

Flere indtog scenen, herunder professor dr. phil. Johnny Kondrup, Københavns Universitet. Han havde selv boet på refugiet i 1973, og det glædede ham, at der nu igen blev plads til de store tanker under Fuglsangs tag.

Slutteligt indtog Henrik Wegener, rektor på Københavns Universitet, pladsen på podiet.

- Vi vil fra Københavns Universitet hjælpe med at gøre Fuglsang til et refugium for forskningen. Ikke kun for vores universitet, men for alle, sagde rektor Henrik Wegener.