Ekspert: God idé at opdele for at undgå ghettoliste

NYKØBING Der er god ræson i officielt at opdele boligområder som Lindholmparken i Nykøbing i flere dele, hvis de er i fare for at komme på regeringens ghettoliste eller den hårde ghettoliste og dermed kan undgå dette.

Det mener Hans Skifter Andersen, adjungeret professor ved SBI ved Build, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet.

Idéen er ellers blevet stærkt kritiseret af det lokale medlem af Dansk Folkeparti Bob Richard Nielsen, efter økonomiudvalget på sit seneste møde godkendte et forslag fra administrationen. Her blev forslaget sammen med andre fremhævet som måder, hvorpå man kunne undgå, at Lindholmparken kom på den hårde ghettoliste.

I et læserbrev på folketidende.dk angriber DF'eren borgmester John Brædder (G), der er økonomiudvalgets formand, for løsningen. Det på trods af, at Dansk Folkeparti ved René Christensen sidder med i udvalget, som var enige om at afprøve løsningen.

Angrebet sker under titlen "John har løsningen" med benævnelse af borgmesteren som "John Mangepenge".

- Man bliver altså nødt til at anerkende genialitet, når man ser det. Vi er velsignet med en kreativ borgmester John Mangepenge, der har fundet fidusen til at bekæmpe ghetto-problematikken i vores by, skriver han blandt andet i indlægget og fortsætter:

- Sagen er den, at man kun kan kalde et område for en ghetto, hvis der bor mere end 1000 indbyggere. John Mangepenge er derfor i al sin visdom kommet frem til den geniale løsning, at vi deler Lindholmparken op i to enheder. Trylle-trylle-Thadada. Så har vi jo ikke længere en ghetto i Lindholmkvateret. Den nye "bydel" Fjordparken, ligger jo selvklart på den anden side af gaden. Genialt John. Du er jo en verdensklasse tryllekunstner.

Lindholmparken har været på ghettolisten i en længere årrække og står til næste år at ryge på den hårde ghettoliste, hvilket kommunen prøver at undgå.

Det sker med flere greb, herunder nedrivning af en af Vendersbos afdelinger i forbindelse med renovering, foruden udskilningen af Fjordparken, hvilket Boligselskabet Fjordparken ønsker. Sammen kan det sænke antallet af beboere i området til 850-870.

Og opdelingen giver god mening, mener Hans Skifter Andersen, der i en årrække har forsket i udsatte boligområder.

- Jeg synes, at det lyder som en god løsning, hvis kommunen ikke tror på, at det har noget fornuftigt formål at rive boliger ned eller sælge dem. Det har store både menneskelige og sociale omkostninger, hvis området kommer på den hårde ghettoliste, og mennesker skal tvangsflyttes fra deres bolig, skriver han til Folketidende.

Han påpeger, at andelen af familieboliger - ikke ungdoms- eller ældreboliger - kun må udgøre bolig for 40 procent af beboerne i området. Resten skal være private boliger, og det betyder, at man er nødt til at sælge de almene boliger til private eller rive dem ned og bygge nye private boliger, hvis ikke det lykkes at skrue på andre parametre som etnisk herkomst, antal kriminelle og tilknytning til jobmarkedet.

- Beboerne i de solgte eller nedrevne boliger vil blive tvunget til at flytte. De hidtidige planer for de første 15 hårde ghettoer har betydet en udgift på cirka 10 milliarder kroner, påpeger han.

Bob Richard Nielsen kritiserer John Brædder for ikke at gøre noget ved de reelle udfordringer i Lindholmparken. Det afviser borgmesteren.

- Det her betyder ikke, at vi vil se det som to isolerede områder. Vi vil fortsat arbejde med en samlet udviklingsplan for hele området, selv om Fjordparken skilles ud, siger han og siger om situationens alvor:

- Alle kneb gælder.