Er Stine og hendes hus købt eller solgt?

STUBBERUP Der er vel i omegnen af 100 meter fra det gamle landsted, Stine Steffensen købte for lige knap 20 år siden. Der groede næsten græs gennem dørene, der var huller i taget, og huset var vist ikke helt egnet til menneskebolig dengang, men det betød ikke alverden for Stine Steffensen. Hun boede i Nordsjælland, arbejdede nord for København, og hendes hobby, hestehold, kostede hende en mindre formue.

- Mest af alt købte jeg faktisk stedet her, fordi der fulgte lidt over to tønder land med, og der var en rigtig fin staldbygning, som jeg sagtens kunne bruge. Det kostede stort set det samme at betale regningerne på stedet her, som det gør at have fire heste opstaldet i Nordsjælland, forklarer Stine Steffensen.

Gennem årene har hun ved egen kraft forvandlet stedet til lige netop det hjem, hun gerne ville have. Der er stadig enkelte ting, der skal klares, men i store træk er det gamle hus, der stammer helt tilbage fra 1880, blevet det, hun søger.

- Mange går en tur i fitness eller har en anden hobby. For mig har det i mange år været om at tage arbejdstøjet på, når jeg er færdig på arbejdet, og så få lavet det, der skulle klares herhjemme, fortæller Stine.

Men modet til at træffe de sidste beslutninger hænger i en tynd tråd disse tider. Stine Steffensen ved nemlig ikke, om hun, helt bogstaveligt, er købt eller solgt. Det gamle landsted ligger nemlig i anden række til E55, der måske står til en gevaldig udbygning. Hvis de lokale politikere i byrådet kan få deres vision om at lave strækningen om til en firesporet vej, vil det formentlig betyde, at bygningerne mellem Stine Steffensens hus og vejen skal eksproprieres og rives ned. Og det betyder selvsagt, at Stines hus pludselig vil ligge i allerforreste række til en stor hovedåre for trafik til og fra Nykøbing - og videre til resten af Europa.

- Man hører slet ikke vejen her, når man er indendørs. Vinduerne er godt isolerede, og huset vender faktisk på tværs, så jeg kun har udsigten over markerne på begge sider. Jeg ved godt, at huset ikke er så langt fra vejen, men man opdager det kun, hvis man stikker hovedet ud ad vinduet og kigger derop, siger Stine Steffensen.

Men sådan vil det ikke være, hvis husene foran hendes skal eksproprieres, og E55 kommer til at strække sig ind nær Stines baghave. På de nuværende planer, Vejdirektoratet har givet borgerne indblik i, skal der ikke bygges en støjvæg ned mod det gamle bondehus. Godt det samme, mener Stine.

- Jeg er ikke engang sikker på, huset vil kunne tåle, hvis der kommer en firesporet vej så tæt på. Det er bygget på kampesten, og fundamentet er jo ikke så stabilt, som man ville bygge det i dag, forklarer hun.

Den slags følger med, når man ejer et hus, der nærmer sig halvandet århundrede på bagen. Og det er hun indforstået med. At E55 ligger et stenkast eller to fra hendes hoveddør er også en del af præmissen.

- Jeg valgte netop huset her, fordi det passede rigtig godt til min fritidsinteresse og mine dengang fire heste, og fordi motorvejen ikke er ret langt væk. Jeg arbejdede stadig nordpå, da jeg købte huset, så i den kontekst var placeringen helt perfekt for mig. Og jeg var fuldstændig klar over, at vejen lå heroppe, det gør mig ikke spor. Men hvis den skal være dobbelt så bred, og jeg skal være i første række til den, så bliver hele oplevelsen pludselig noget anderledes.

Da hun købte huset tilbage kort efter årtusindskiftet, påpegede ejendomsmægleren, at der formentlig ville blive lavet en omfartsvej til den tunge trafik, således at vejen nær Stines hus ville mindskes med tiden. Hun undrer sig over, hvor snakken om en østgående omfartsvej er blevet af.

- Ved sidste borgermøde, det var vel helt tilbage i starten af september 2019, blev vi lovet, at der ville blive kigget nærmere på, om man ikke kunne bygge en omfartsvej østover, som jeg ved, mange har foreslået i rigtig mange år. Den ville separere den lokale trafik fra den tunge, internationale trafik, som der kører meget af på E55, og det, synes jeg, ville være en rigtig god ide. Men selv om vi blev lovet det, er der ikke sket noget. Vejdirektoratet har i hvert fald ikke fået midler til at lave en vvm-rapport (Vurdering af Virkning på Miljøet, red.), og så er det jo bare snak. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kigger mod at bygge den rigtige løsning i første omgang i stedet for at udbygge og udbygge gamle løsninger.

Stine Steffensen ved ikke, hvad der skal ske. Høringsperioden slutter først 22. februar, og ved det seneste borgermøde, Vejdirektoratet holdt digitalt, følte hun ikke, hun fik konkrete svar på ret meget. Hvis alle beslutningerne går imod Stine Steffensens håb, er det svært for hende at se, hvad hun skal gøre. Hun planlægger allerede nu at få en ejendomsmægler forbi, som skal vurdere værdien af hendes ejendom.

- Hvis det kommer dertil, hvor jeg har en vej tre, fire eller fem meter fra gavlen, og jeg oplever så store gener, at jeg bliver tilbudt en ekspropriering af staten, så tror jeg måske, det er smartest at takke ja. Men det er jo forfærdeligt at tænke tanken. Jeg har brugt 20 år her, renoveret det meste. Min 15-årige søn har aldrig boet andre steder. Så det ville jeg have det rigtig svært med.

For Stine står spørgsmålene i kø. Hendes grund består af tre forskellige matrikelnumre. Vil det sige, at hun kun tilbydes at få et af dem eksproprieret, hvis hun da overhovedet får det tilbud. Hvad bliver prisen, hvis huset skal sælges til staten, og hvad kan hun egentlig få af sammenlignelige ejendomme, hvis det er tilfældet.

- Hvordan kan man værdisætte, at ejendommen her passer lige perfekt til mine behov. Jeg er tæt på Nykøbing, har godt to hektar og en god stald til mine heste, og jeg ligger fint tilbagetrukket fra den store vej. Vil jeg kunne få noget tilsvarende for de penge, jeg kunne få, hvis jeg skal eksproprieres? Det er jeg ikke sikker på, forklarer Stine Steffensen.

For at komme helt i mål med stuen skal Stine til at lægge et gulv. Lige nu har hun et råt betongulv, som vist nok i og for sig er meget moderne, men ikke just Stines stil i et ellers topmoderne hus.

Beslutningen om, hvorvidt hun skal spendere 30.000 eller 40.000 kroner på et gulv af de lækreste planker, hun kan finde, eller så lidt som muligt på et klik-gulv, svæver lidt hen i det uvisse lige nu.

- Jeg ved ikke, om jeg skal blive gammel her. Der er trods alt rigtig mange ting, der skal ordnes og holdes på sådan et gammelt hus. Men jeg kommer jo ikke til at lægge det gulv i stuen, jeg altid har drømt om, hvis der om to år kommer en bulldozer og vælter hele molevitten.

Det er ikke sådan, at hendes liv er gået helt i stå. Men det er svært at træffe en beslutning om at bruge hundredtusindvis af kroner på en vand til luft-varmepumpe, som kan gøre varmeregningen og klimaaftrykket mindre, når man ikke ved, om naboen ikke længere er en, man møder over hækken, men en firesporet Europavej.

- Det hele føles stadig lidt uvirkeligt, synes jeg. Som om det bare er noget, jeg forestiller mig. Men vi må se, hvad der sker efter 22. februar.