Falster trækker, når man er flyttet til Aarhus

NYKØBING Selv om de fire drenge kun gik på efterskole, fandt de hurtigt ud af værdien i at gå. For eksempel når de skulle hente slik i supermarkedet.

På den måde var det lettere at få talt ordentligt sammen, end når de cyklede.

Det affødte en samtale om, hvordan de skulle holde kontakten, når de engang ikke skulle ses hver eneste dag. Fire drenge fra fire forskellige steder i landet.

- Og så kom vi på en eller anden måde op med den her joke om at gå til Tyskland for at hente slik der, siger Lucas Mattis Mårtensson, der i dag bor i Aarhus og studerer musikvidenskab.

I og med at han boede i Nykøbing, kendte han vejene og ruten til Gedser. Det giver ham to fordele. Dels har han nu en årlig tradition med tre venner, som han netop har været på tur med. Og dels giver det en kærkommen anledning til at kigge forbi barndomshjemmet. For det er det: kærkomment, forklarer han.

- Jeg havde en periode, hvor jeg ikke var så glad for den her kultur med, at alle kender alle. Men nu hvor jeg kommer tilbage, er det som at se sin familie langt væk. Når jeg går igennem byen, taler jeg med dem, jeg kender, og hører, hvordan det går. Sådan er det, når man kommer hjem.

Der er også noget over atmosfæren. At stå ud af toget og fornemme dampen og duften af sukkerroer fra fabrikken. Og roen, der sænker sig, når man kommer ud til provinsen.

- Atmosfæremæssigt kan jeg tydeligt mærke noget anderledes. Da jeg flyttede til Aarhus, følte jeg mig i den første måned meget lille. Der var så mange mennesker samlet ét sted. Hjemmefra var jeg vant til at møde et par stykker, som jeg kendte, på Torvet. Sådan er det ikke i Aarhus. Så det er en god følelse at være tilbage.

På Nykøbing F. Katedralskole havde han musik på A-niveau sammen med seks andre. Nu er han på et semester med næsten 50 andre musikinteresserede jævnaldrende. Mange af dem udgiver selv musik, og de færdes i et meget aktivt kunstnermiljø.

- Det er lidt ærgerligt, at det manglede her. Til gengæld er der en anden nærhed over kunstnermiljøet på Falster. Man kender hinanden. Men da jeg boede i byen, følte jeg nok ikke, at der skete så meget. Helt ligesom mange andre unge mennesker. Selvfølgelig skete der noget, men det var ikke aktivteter, der henvendte sig til mig, siger han og nævner, at der i Aarhus findes en del aktiviteter, som unge har fået tilskud til selv at arrangere.

Men derfor er det også rart at kunne trække stikket. Det gjorde han under sin gåtur fra Vordingborg til Gedser. De har altid haft ostehapsere med på turen, og derfor skrev han til Arla og spurgte, om de kunne sponsorere et par pakker. Det kunne de godt. Og mere end det. De fire unge mænd har derfor kunnet dele 108 ostehapsere. Men de får også andet mad, bemærker han.

- Hen over årene har vi lagt mærke til, hvad for noget mad, der er mere næringsrigt at gå på, så vi har masser af grillpølser og rugbrød med.

Maden og soveposerne har de i en lille vogn, og det giver altid en god opmærksomhed fra forbipasserende.

- De fleste af de mennesker, vi møder på vejen, synes, at det er sjovt og er nysgerrige på turen. Vi mistede engang nøglen til vores cykellås, og de første, vi spurgte om hjælp, var klar til at hjælpe. En dag, hvor regnen silede, fik vi lov til at sidde i laden hos en landmand, imens vi talte med ham i tre timer. Min mormor plejer også at sende min morfar af sted på sin motorcykel med slik, fordi de ved, hvor vi overnatter, siger han og tilføjer, at næste års vandring allerede er plottet i kalenderen.