Annonce
Guldborgsund

Fodboldbaner i fare

Arkivfoto Foto: Free/Colorbox

Den manglende nedbør kan blive et problem for de tørre boldbaner.

De seneste uger er der faldet godt med regn på det meste af Sjælland, men Lolland-Falster har ikke fået del i de store regnmængder. DMI's tørkeindeks viser overhængende fare for tørke i landsdelen. Det bekymrer Kurt B. Nielsen fra Entreprenørvirksomheden i Guldborgsund Kommune.

- For 14 dage siden så det nogenlunde ud på banerne. De fleste var stadig grønne, men med enkelte baner, der var ved at blive gule. Det er kun blevet værre, siger Kurt B. Nielsen, der fører tilsyn med de 64 kommunale fodboldbaner.

Sidste sommers udbredte tørke var overordentligt hård ved fodboldbanerne. Langt de fleste blev efter flere uger med høj, bagende sol og sparsom regn forvandlet til stenhårde jordbaner, hvor græsset var svedet af. Kurt B. Nielsen frygter, at det samme kommer til at ske i år.

- Det er ikke så slemt som sidste år, men vi er godt på vej. Hvis vi ikke får regn de næste uger, så står vi i samme situation. Selv om vejret lige nu ikke er så varmt som sidste sommer, så betyder den manglende regn, at banerne tørrer ud, siger Kurt B. Nielsen.

Han håber på regn, men ikke hvilken som helst slags regn.

- Det bedste ville være, hvis der kom en håndfuld nætter med 8 til 10 millimeter natteregn. Så kan vandet nå at synke ned. Hvis der kommer hurtigt overståede skybrud midt på dagen, så når vandet ikke at synke ned i jorden, forklarer han.

Fodboldbanerne rundt om i kommunen er flittigt benyttet, men om sommeren får de en pause. Men det betyder ikke, at det er lige meget, hvordan banerne har det i sommerferien.

- Det er den eneste tid på året, hvor vi har mulighed for at udbedre skader på banerne, hvis vi ikke skal lukke dem i en periode. Det er her om sommeren, at vi har mulighed for at så nyt græs. Men græsfrøene tørrer ud, når der ikke kommer regn, siger Kurt B. Nielsen.

Fodboldbanerne var ellers lige ved at komme sig efter tørken sidste år. Men en regnfattig april og en sommer, der indtil videre ikke har budt på mange millimeter regn, gør fodboldbanerne sårbare.

- Det kommer til at gå ud over den lokale fodbold. Vi risikerer, at mange hold simpelthen ikke kan komme til at træne til efteråret, fordi banerne bliver nødt til at blive udbedret til den tid. Der bliver kunstvandet på enkelte baner, men de kan langt fra dække behovet, siger Kurt B. Nielsen.

Vejrudsigten giver ham grund til en lille optimisme. Senere på ugen falder der nogle få millimeter regn ifølge DMI's prognose.

  • DIF fodbold
    Arkivfoto Foto: Free/Colorbox
Annonce
Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde