Annonce
Guldborgsund

Første delområde af Schillergrund sælges

Delområde A i Schillerplanen har et grundareal på 9.241 kvadratmeter. Det ligger op ad Kulturfabrikken (til venstre). Dertil køber Fjordparken 1.100 kvadratmeter fra Delområde D, der ligger nord for Industrivej, til parkeringspladser. Foto: Guldborgsund Kommune

Boligselskab giver kommunen godt 14 millioner kroner for grunden, og nye almene boliger er nu tættere på.

NYKØBING De første boliger i det nye Schillerkvarter i Nykøbing kom tirsdag et stort skridt tættere realisering.

Da enedes økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune om at sælge de 10.341 kvadratmeter grund, der udgør delområde A samt noget af delområde D i planen.

Køberen af området, der primært ligger omkranset af Industrivej, Smedevænget, Gartnervej og Kulturfabrikken, er Boligselskabet Fjordparken.

Prisen er sat til at være knap 14,4 millioner kroner for grunden, hvor de første af i alt 100 almene boliger i området skal ligge.

Planen kan stadig rettes til og skal også godkendes på byrådsmødet senere i maj. Et enigt økonomiudvalg gør dog, at dette er en formalitet, og dets formand, borgmester John Brædder (G) ser frem til etableringen af den nye bydel.

- Det er dejligt, at vi kan bringe kommunale arealer i spil og samarbejde med en privat, som ønsker at forskønne det store område, som Schillergrunden er. Vi har en fælles forståelse af, at det skal blive til en kombination af almennyttige og private boliger, siger han og tilføjer:

- Der er efterspørgsel på den her type af lejligheder i Nykøbing, så vi skal være klar ved havelågen.

Ikke sendt i offentligt udbud

Arealerne, der nu bliver solgt, har ikke været til salg i offentligt udbud.

Det gør administrationen klart i oplægget i dagsordenspunktet på udvalgsmødet, hvor det også hedder, at "Administrationen vurderer, at handelsprisen svarer til markedsværdien."

Årsagen til det udeblevne udbud er, at kommunen ifølge lovgivningen om almene boliger ikke er forpligtet til dette. Det fortæller Ole Jakobsen, økonomidirektør i kommunen, der tilføjer, at man ved at sælge direkte til boligselskabet også sikrer, at der faktisk bygges almene boliger på grunden.

Salget bliver i det store hele omkostningsneutralt for kommunen.

14 millioner fra købssummen ventes således at gå til Landsbyggefonden, som gennem tilskuds- og låneordninger støtter og udvikler alment boligbyggeri.

Dette indskud skal dog op at vende på såvel økonomiudvalget samt byrådet ved senere lejlighed.

En restsum fra overskuddet af salget reserveres til eventuelle omkostninger til jordbundforhold og de omkostninger til at omdanne området til en ny bydel, som kommunen måtte få.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Går efter nuværende skitse

De 10.341 kvadratmeter, som handlen indebærer, omfatter de 9.241 kvadratmeter i delområde A i planen samt 1.100 kvadratmeter i delområde D, der skal benyttes til parkering tilknyttet de almene boliger.

De ligger umiddelbart nord for Industrivej, hvor dueslagene ligger nu, og der ventes at blive omkring 49 parkeringspladser. Ole Jakobsen fortæller, at der er dialog med brugerne af skurene om, hvor disse skal flytte hen.

Foruden de 49 pladser bliver cirka 18 parkeringspladser tilknyttet område A.

John Brædder påpeger, at der i forbindelse med høringen om lokalplanen kan komme tilretninger. Det kan handle om afstand til Kulturfabrikken, som udvalget på sit møde også var opmærksom på, at der ikke skal bygges for tæt på.

- Men vi går som udgangspunkt efter den skitse, vi har nu, og boligselskabet vil selvfølgelig gerne videre med projektet. De siger også, at de ikke kan fortsætte processen nu, medmindre de har option på at købe grunden, siger han og fortsætter:

- Vi vil også gerne have sat byggeriet i gang så hurtigt som muligt.

Delområde A, der nu sælges, udgør lidt over halvdelen af det samlede område, der kommer til at indgå i Schillerplanen. Delområde B, 4.845 kvadratmeter stort, er også tiltænkt almene boliger, mens boligerne i de 3.559 kvadratmeter i delområde C bliver private.

Læs også artiklen: "Direktør kan ikke få armene ned"

  • Delområde A i Schillerplanen har et grundareal på 9.241 kvadratmeter. Det ligger op ad Kulturfabrikken (til venstre). Dertil køber Fjordparken 1.100 kvadratmeter fra Delområde D, der ligger nord for Industrivej, til parkeringspladser. Foto: Guldborgsund Kommune
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen