Fra nætter på pap til varme dyner og nyt tøj

STUBBERUP Nu skal der leges med løbehjul i det lollandske landskab. Det er slut med kolde nætter i kældre og ved banegårde. Larm, kaos, krig og flere dages jagt efter en vej ud af Ukraines Putin-plagede landskab er overstået.

Med andre ord var det et dejligt syn af legende børn, der i går tog imod på en ganske solbeskinnet og fredelig onsdag ved middagstid på Den Gamle Gaard i Stubberup.

Her har trailerhjulene også snurret lystigt de seneste dage på vej ud og ind med mere tøj, bleer, mad og andet hjælp til de ukrainske flygtninge, som efter en lang og udfordrende rejse fra deres krigshærgede hjemland er landet på det sydøstlige Lolland.

- De første kom med bus sent mandag aften, og det var primært mødre med deres børn. De 20 var der på forhånd sørget for tilbud til på Nordsjælland, og de valgte selv - efter et kort stop her på Den Gamle Gaard - at køre videre med bussen natten til tirsdag, lød det onsdag ved middagstid, hvor Folketidende havde fået lov at komme på besøg på det resort, som nu også huser ukrainske krigsflygtninge.

Inden døre ved langbordet var der masser af koordinering frem og tilbage mellem Caspar, Christian og Jesper Mønsted fra ejerkredsen bag Den Gamle Gaard samt daglig leder Ann Marie Larsen. Men indimellem også tid til en lille refleksion over de seneste travle døgn - også hos de frivillige hjælpere.

- Det har gjort et stort personligt indtryk at tage imod de her mødre og deres børn. Det værste, vi har hørt om, har været rejser på måske fem dage med overnatning i kældre og på banegårde og fire timers søvn i alt på de fem dage. Det er noget af en omvæltning for nogen af dem at komme hertil og blive indkvarteret på deres eget lille hotelværelse, lød det fra Jesper Mønsted.

- Der kommer en lille bus med otte mere senere i dag. De er kørt fra grænsen til Moldova, kunne Christian Mønsted tilføje ved onsdagens lille middagsmøde ved langbordet på Den Gamle Gaard.

Dermed - inklusive et par privatbiler fulde af ukrainske flygtninge - lander det samlede antal krigstruede gæster på cirka 45 i Stubberups feriecenter, hvor der - som det også har været omtalt i Folketidende - til daglig ellers udelukkende bor medarbejdere og ansatte tilknyttet Femern Link Contractors.

Men lige for tiden er der altså plads til at huse en gruppe af ukrainske krigsflygtninge, som har brug for hjælp.

- Om det er chaufførhjælp, 10 friskbagte pizzaer eller en decideret overnatningsmulighed på måske lidt længere sigt betyder ikke det store. Al hjælp er mere end velkommen, og alle med gode idéer er velkommen til at henvende sig, tilføjede Caspar Mønsted.

Det er i øvrigt den daglige leder, Ann Marie Larsen, som er god at kontakte, hvis man gerne vil hjælpe de nyankome ukrainske krigsflygtninge på resortet Den Gamle Gaard.

Her har otte frivillige herboende ukrainere i øvrigt også meldt sig som tolke for at hjælpe med eksempelvis kontakt til lægehjælp. Sidstnævnte er der også kommet en del af via lokale læger og i øvrigt også sygeplejersker med ukrainske rødder eller baggrund.

Tolken Xenia var således onsdag klar til at etablere kontakt til 31-årige Katerina, der sammen med sin mor og søn på to år samt sin søster og hendes søn på to år havde taget turen fra Kiev med afgang i lørdags og ankomst mandag nat i Stubberup.

På engelsk fik Katerina stille og roligt forklaret, hvordan hendes familie ventede til sidste øjeblik med at flygte, fordi der var kø alle steder for at komme ud af Ukraine. Taktikken var at vente så længe som muligt for måske at slippe hurtigere gennem køerne omkring eksempelvis banegårdene og videre ud mod tryggere himmelstrøg. Taktikken lykkedes med "kun" tre stressfyldte og udfordrende rejsedage, men efter en indledende togtur var det alligevel en afgørende tilfældighed, der gjorde den videre rejse mulig.

Det var således en venlig bager lige over for dér, hvor der indimellem kørte busser ud og væk fra Ukraine, der gav Katerina et tip om at holde sig til. Hverken bageren eller Katerina vidste, hvor busserne helt præcist kørte til. Men hun sprang på. Sammen med resten af sin familie.

Nu er hun i Stubberup. Langt væk fra krigen - heldigvis. Men også med en mand, der kun er kontakt til indimellem og kun ganske kort via telefon. Han er ved fronten for at kæmpe. Imens er Katerina ved at sætte sig ind i den kommende særlov og i det lokale arbejdsmarked. For hun vil ud at arbejde.